Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Er det muligt for ikke-kirkelige at forstå forkyndelsen?

Dette og andre spørgsmål er blevet afdækket i en ny undersøgelse ved navn 'God forkyndelse'.

Tekst: Leif Andersen

Elleve kirkelige organisationer står bag dette empiriske arbejde. Der er tale om et stort materiale, bestående af spørgeskemaer (1785 tilhørere, 406 talere) og kvalitative interviews (25 tilhørere, 10 talere). Undersøgelsen koncentrerer sig om den konservative del af kirken og bygger på cultural studies-traditionen og klassisk receptionsanalyse.

Hvad viste resultaterne?
40% af de adspurgte tilhørere svarede, at ikke-kirkelige tilhørere ville kunne forstå forkyndelsen. Men blandt forkynderne selv var det helt op til 79%! Det var et af de mere spektakulære resultater. Og det giver stof til eftertanke. Har forkynderne ikke tilstrækkelig føling med deres tilhørere? Skal de forkynde mere enkelt, hvis de reelt ønsker at blive forstået af ikke-kirkelige?

Læs rapporten
Projektrapporten m. en række konklusioner og anbefalinger er på 122 sider. Den kan i sin fulde længde, foruden 11 værktøjsartikler, 16 blogindlæg samt en miniudgave af rapporten, hentes på www.godforkyndelse.dk.

God læselyst – hvis du tør blive klogere på dig selv som forkynder.