Bibliotek
FUV's biblioteker

FUV's biblioteker

FUV, herunder pastoralseminarierne, samt Løgumkloster, Vestervig og Sjællands kirkemusikskoler har fælles biblioteksbase

Bibliotekerne rummer et bredt udsnit af litteratur og noder. Emneområderne er teologi, religionspædagogik, sjælesorg, kirkemusik, noder for bl.a. sang, kor, orgel og klokkespil samt klokkespilslitteratur. Dertil kommer en stor samling ældre salmebøger. Samlingerne består af dansk og udenlandsk litteratur og noder fra ældre til nyere tid. Alle samlinger udvides løbende. 

FUVs biblioteker rummer ca. 50.000 og kirkemusikskolerne tilsammen ca. 18.000 materialer.

Besøg biblioteksbasen

Folkekirkens Ungdomskor
Folkekirkens Ungdomskors nodebibliotek er placeret i FUV Løgumkloster. Dette bibliotek er også registreret i biblioteksbasen. Der er tilknyttet en nodebank med ca. 3.000 musikforslag til kirkeåret, herunder en del fri til download.

Besøg Folkekirkens Ungdomskors nodebibliotek

Andre links til nodebiblioteket:
Liturgi
Stikord
Publikationer
Korsats
Nodebank

Danske og udenlandske titler
Bibliotekerne rummer et stort udvalg af danske og udenlandske titler. Samlingerne er unikke mønstersamlinger inden for de enkelte områder. Udover bøger og noder er der et stort antal fagtidsskrifter, CD’er og DVD’er.

De registrerede materialer kan også søges på bibliotek.dk

Med henblik på at styrke studiemiljøet er det ikke muligt at låne bibliotekernes materialer med hjem. Endagsgæster er velkommen til at studere i bibliotekerne, gerne efter aftale.

Gæster og studerende, som tager ophold i FUV's studielejligheder, kan på forhånd reservere bøger til studieformål.

Bibliotekar Helle D. Kjeldsen hjælper med litteratur- og informationssøgning.

Se liste over nyttige links til andre biblioteker og databaser.