Fortsæt til hovedindholdet
fkuv.dk
Kursusprogram

Lancering af bogen: Syng med konfirmander

Hvordan lærer man konfirmander salmer? Med små fortællinger om tekst og melodi (blandt andet fra nulevende digtere og komponister) præsenterer bogen 15 salmer fra reformation til nutid. Til hver salme er der ideer til, hvordan man med forskellige aktiviteter og bodypercussion kan arbejde med dem på en mere kropslig måde. Bogen har dermed relevans for alle, der underviser konfirmander.

Oplæg ved bogens forfattere, Mads Djernes og Christine Toft Kristensen, samt lektor ved FUV Lars Nymark Heilesen.

Christine Toft Kristensen er ansat som organist i Billund og Grene Kirker samt som underviser ved Løgumkloster Kirkemusikskole. Hun har gennem mange år afholdt kurser i babysalmesang og salmesang med demensramte og er medforfatter til bøgerne Babysalmesang med mere og Kirke med demensramte, som begge er udkommet på forlaget Eksistensen. 

Mads Djernes er sognepræst ved Nørremarkskirken i Vejle, forhenværende organist samt timelærer i salmekundskab og kirkemusik på Pastoralseminariet i Aarhus. Desuden var han medlem af redaktionsgruppen for 100 salmer. Et salmebogstillæg og er nu medlem af baggrundsgruppen for salmer.dk. Mads har blandt andet bidraget til bøgerne Luthers salmer på dansk. Tekst, melodi, liturgi og teologi samt Salmesang. Grundbog i hymnologi.

Arrangementet sker i et samarbejde med forlaget Eksistensen og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Dato:8. november 2021
Kursusleder:Christine Toft Kristensen og Mads Djernes
Målgruppe:Kirke- og kulturmedarbejdere og Præster
Kursustype:Dagskursus
Kursussted:Nørremarkskirken
Kursus-id:K. 74a/21 - 2619
Ansøgningsfristen er udløbet