Om Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter
Centrets opgaver

Centrets opgaver

Hvad er FUV?
Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) er etableret pr. 1. januar 2014 gennem en fusion af Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse i København og Aarhus (pastoralseminarierne og den obligatoriske efteruddannelse for præster og provster) og Teologisk Pædagogisk Center, Løgumkloster. Der er tale om en organisation under Kirkeministeriet. I forbindelse med etableringen af FUV blev Centret for Viden og Udvikling oprettet, og Folkekirkens Konfirmandcenter blev en integreret del af FUV.

Hvad skal FUV?
FUV er den fælles folkekirkelige aktør på uddannelses-, videns- og udviklingsområdet i Danmark.

Som national aktør har FUV fokus på at udbyde uddannelse for præster, provster med flere, så der uanset forskellig økonomisk formåen og geografisk placering opnås mulighed for bred kollegialitet, specialisering, facilitering af faglige netværk og for faglig understøttelse af lokale uddannelsestiltag.

Som national aktør har FUV fokus på at indsamle, bearbejde og formidle viden om hele folkekirken og om forholdet mellem kirke og samfund med henblik på udvikling af folkekirken på et analytisk og vidensbaseret grundlag.

Som samlet aktør har FUV fokus på gensidig berigelse af uddannelsestilbud, vidensformidlig og udviklingstiltag i folkekirken med udgangspunkt i samspillet mellem indsigt og praksis.

Besøg folkekirken.dk, Den danske Folkekirkes officielle hjemmeside