Ny rapport om behovet for præster i den danske folkekirke

I en række rapporter har Videnscenteret siden 2015 fulgt udviklingen i behovet for årligt optag på pastoralseminarieuddannelsen. Dette er sket på opfordring af landets biskopper, der var og er bekymrede for udfordringerne med at få kvalificerede ansøgere til præstestillingerne.

I 2022 har Videnscenteret fornyet designet med nye data og præsentationsformer, hvilket gør den nyeste rapport til den hidtil mest omfattende. 

Læs rapporten her: ’Præster i folkekirken 2022 – tal og tendenser’

Uddannelsesleder i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, Ulla Morre Bidstrup, har læst rapporten, der har fået titlen ’Præster i folkekirken 2022 – tal og tendenser’:

- Jeg hæfter mig særligt ved rapportens fremskrivningsbaserede påvisning af, at hvis alting fortsætter som hidtil, vil vi senest i 2029 ikke kunne levere det fornødne antal nye præster til den danske folkekirke fra pastoralseminarieuddannelsen. Præstemanglen kan dermed ikke anskues som en fordelingsudfordring, men er underbygget som fremtidsscenarie for den samlede folkekirke.

- Udviklingen skyldes den stadigt højere gennemsnitsalder blandt præsterne, der betyder at flere snart skal på pension. Samtidig bliver der langsomt flere præstestillinger i folkekirken som følge af lokalfinansierede ansættelser – de fleste i Aarhus og Roskilde stifter. Vi må derfor håbe, at folkekirken kan trække flere teologer til præsteembedet, samt at optaget på pastoralseminarieuddannelsen udvides i de kommende år, fx ved at §1a’erne begynder at gøre sig gældende, siger Ulla Morre Bidstrup. 

Et opslagsværk om præsterne i folkekirken 
Sociologisk vidensmedarbejder i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Bjarke S. Mortensen, der har udarbejdet rapporten, understreger, at fremskrivningen ikke tager højde for, hvorvidt §1a’erne øger antallet af nye præster, arbejdsløse teologer kommer i embede eller teologer fra andre brancher skifter til et præsteembede

-  Fremskrivningen er derfor ikke en præcis forudsigelse af, hvordan det faktiske antal af præster i embede vil udvikle sig, og årstallet skiftet i 2029 bør ikke tages al for bogstaveligt. Men fremskrivningen understreger det faktum, at præsterne bliver ældre, og at det ikke ser ud til, at der bliver uddannet nok nye præster til at opretholde præstestanden.

Rapporten fortæller også om udvikling i kønsfordelingen, udviklingen i ledighed for og geografisk fordeling af teologer og om brugen af emeriti, og rummer dermed mange interessante oplysninger om præsterne i den danske folkekirke. Rapporten er struktureret som et opslagsværk, hvor læserne kan slå op på de statistikker, som de finder interessante at forholde sig til – uden at behøve læse rapporten fra start til slut.

Supplerende tal: fald i optag og §1A-studerende
Da optagelsestallene på bachelor- og pastoralseminarieuddannelsen er udkommet efter færdiggørelsen af rapporten, har Videnscenteret lavet et supplementet, der beskriver disse aktuelle tal.

Læs supplementet til rapporten her: 
’Præster i folkekirken 2022 – tal og tendenser. Supplement’

Uddannelsesleder, Ulla Morre Bidstrup, siger, om supplementet til rapporten, der viser, at der er 2022 er et markant fald i optaget på teologiuddannelsen både i København og Aarhus:
- Det sker efter tre gode år, og det kan selvfølgelig være en enlig svale, men det kræver opmærksomhed. Et andet område, jeg som uddannelsesleder holder meget øje med, er den nye §1a-ordning som en foreløbig adgangsvej til pastoralseminarieuddannelsen og siden præstegerningen. Rapportens tal for optagne på universiteternes tompladsordning tyder på, at ordningen udmøntes forskelligt på de to universiteter og på at de, der har fået mulighed for at benytte sig af ordningen, gennemfører deres eksaminer.

Tidligere års rapporter
Videnscenteret har udgivet flere rapporter om præstemanglen i folkekirken. De tidligere rapporter er ikke så omfattende som den seneste, men nogle af dem indeholder analyser, der ikke er med i 2022-rapporten. Den interesserede læser kan derfor finde flere og andre informationer i rapporterne fra tidligere år. Læs tidligere års rapporter her