Fortsæt til hovedindholdet
11. søndag efter trinitatis
Salmevalg 11. s. e. trinitatis

Salmevalg

DDS 313 Kom regn af det høje

DDS 276 Dommer over levende og døde

DDS 523 Min nåde er dig nok

DDS 596 Kender du den livsens kilde

100S 848 Du har åbnet din lysende bue

DDS 31 Til himlene rækker din miskundhed, Gud

Den første salme åbner gudstjenesten i bønnens sprog: Kom! Menigheden synger sig ind i en bevidsthed om sig selv som modtager. Den gammeltestamentlige læsning fra Jobs Bog ligger i begyndelsen af gudstjenesten og vil, når den læses (jf. ordene: ”han lader det regne på jorden…”), vække genklang af salmens billeder af regn, der væder det tørre land. Salmens gennemgående billedsprog er livskilden i Kristus – herefter skal gudstjenesten udfolde, hvad det er denne livskilde drejer sig om. ”Kom regn af det høje” er valgt med Hartmanns vidunderlige melodi. Salmen er meget sangbar og åbner en dør ind til gudstjenesten. Særligt er det trinvise element et gennemgående tema og derfor let at tilegne sig i modsætning til såvel Freylinghausen og Laub, hvis melodier har et mere springende forløb.

Jobteksten præsenterer tanken om, at Guds veje bryder med de almindelige forventninger, vender om på lys og mørke, så de stærke ikke kan finde vej – derfor kan den svage sætte sit håb til ham. I ”Dommer over levende og døde” tales der om samme omvending af lys og mørke, og i dette overraskelsesmoment ligger nådens mulighed gemt. Melodien er en enkel sats, hvor det rytmiske element gentages i samme mønster i hele melodien. Også her finder vi det trinvise element – noget der gør salmen yderst sangbar.

Med Paulus-teksten og ordene ”af Guds nåde er jeg, hvad jeg er, og hans nåde imod mig har ikke været forgæves” er nåden præsenteret som identitetsgrundlag for den kristne. ”Min nåde er dig nok” rummer lige som evangeliet en opstilling af to modbilleder – de store (v. 2, jf. farisæeren) og de døde (v. 3, jf. tolderen), og giver dermed en forberedelse på de karakterer, vi møder i evangelieteksten.  Her har vi valgt den romantiske melodi af Winding, som virker favnende i sit musikalske udtryk. Melodien har også – i modsætning til Laub – en klarere linjeføring. Endelig er melodien mere alment kendt, og menigheden vil derfor vil kunne tage mere del i salmesangen.

Efter prædikenen skal vi med ”Kender du den livsens kilde” synge om nådens kilde, som er skænket de tørstende, dvs. den menighed som, da de gik ind til gudstjenesten, længtes efter at få fornyet indtrykket af Guds kærlighed, og nu har fået det. Salmen står i afsnittet ’Kristenlivet – omvendelse’, og omvendelse er det, når det menneskelige retfærdighedsbegreb erstattes af det guddommelige. Salmen er overvejende trinvis i melodien og har et dejlig flow, der passer fint ind i teksten.

Nadversalmen ”Du har åbnet din lysende bue” fra 100 salmer er en af de helt nye salmer, der udtrykker det kristne budskab i et smukt poetisk sprog. Den ”lysende bue” og den ”himmelske bro” betegner en genoprettet forbindelse mellem Gud og menneske. Buen og broen er i sidste instans billeder på Kristus. Ordene om dem, der har en afgrund at skylde, refererer til både tolderen og farisæeren. Nåden kommer dem begge i forkøbet. Denne er gudstjenestens nye salmeindslag, som fremføres under altergangen. Sangen skal synges i et behersket vuggende tempo, og den har tillige et lidt meditativt præg skabt til fordybelse.

Efter den aronitiske velsignelse afsluttes med at synge ”Til himlene rækker din miskundhed, Gud” om Guds overvældende, til-himlene-rækkende nåde, og Hans domme, der er dybe som havet. Guds retfærdighed er af en anden verden! Salmen slutter med billedet af ”livets, det evige væld”, som sender tråde tilbage til gudstjenestens indledningssalme og salmen efter prædikenen og sender menigheden ud af gudstjenesten med dette billede for sit indre blik af den strømmende, himmelske kærlighed. Salmen er ikke en lovprisningssalme, men har karakter af en sådan. Salmen virker lys og åben og giver en lyst til at synge med.