Præludium I
Edwin Nielsen: ”Moderato”, nr. 5, 20 Orgelpræludier. Dansk Kirkemusiker Forenings Forlag, 1989
Postludium I
Johannes Nørgaard: ”Dybt hælder året i sin gang” XVIII, 18 Orgelchoraler til kirkeåret, Ecclesia, 1987
Præludium II
J. S. Bach: Præludium i f-mol (BWV 534), Orgelwerke, vol 2., C.F Peters
Postludium II
O. Messiaen: ”Desseins éternels” (Guds evige planer), La nativité du seigneur, vol. 1, Alphonse Leduc
Motet for ligestemmigt kor
Otto Mortensen, arr. Jane Laut: ”Jeg kender et land”, DDS 561 vers 4-6.
Satsen kan hentes her.
Jacobus Clemens non Papa: ”Sanctus” (fem-stemmig kanon) i Gunnar Eriksson: Kör ad lib (blå), Bo Ejeby.
Motet for blandet kor
Otto Mortensen: ”Jeg kender et land”, DDS 561 vers 4-6. 7 korsange med tekster af N.F.S. Grundtvig. Folke- og Skolemusik, Wilhelm Hansen, 1983
Begrundelse for musikvalg
Præludierne er for begges vedkommende ikke tekstbundne. Præludiet er indgangsmusik, hvorunder man finder sig til rette på sin bænk og krænger dagens spekulationer af sig. Endnu er tankerne ikke styret i en bestemt retning. Sagt lidt gammeldags er det tid at ”stemme sindet”. En dansk gudstjeneste indeholder så mange strofisk ordnede sange, så det er aflastende, hvis ikke også præludiet bygger på en cantus firmus.
Hvad de to forslag til postludier angår, knytter Nørgaards ”Dybt hælder året” an ved såvel efteråret som kirkeårets hældning, mens Messiaens ”Guds evige planer” i lange toneværdier udmaler vores forudbestemthed i Guds evighedsperspektiv og er en fortsættelse af sidste salmes ”Gud ene tiden deler”. Menigheden må forberedes på at lytte til dette laaaaange musikstykke ca. 5 minutter. Man kunne lave et lille indstik til salmebogen. Det giver vel sig selv, at de evige planer ikke skal spilles en dag, hvor fire hold dåbsgæster skal føres ud under postludiet.
Denne kanon af Clemens er verdens bedste. Teksten består af et eneste ord: ”Sanctus”. Det giver ingen mening, når ordet på denne måde synges igen og igen, men det rummer en god vokal at synge på. Man kan sidestille denne kanon med et ordløst instrumentalværk, hvorunder menigheden kan hvile hjernen. Begrebet ”en ordløs motet” er hermed lanceret!
Om brugen af "Jeg kender et land" som motet se note om genkendelse og ny-oplevelse under Tværfagligt notat.
