Fortsæt til hovedindholdet
22. søndag efter trinitatis
Salmevalg 22. s. e. trinitatis

Salmevalg

DDS 3 Lovsynger Herren           

DDS 522  Nåden er din dagligdag

DDS 561 Jeg kender et land, vers 4-6 (melodi: Lindeman)

DDS 652 Vor Herre! til dig må jeg ty

100S 847 Kalken med Ordet

DDS 661 Gud ene tiden deler

”Lovsynger Herren” sættes som overskrift for gudstjenesten, fordi den favner og beskriver forholdet mellem menneskets lille, begrænsede liv og Guds evige perspektiv (vers 4-6).

Efter Josef-historien konkretiserer ”Nåden er din dagligdag”, hvordan Guds nåde bliver erfaringsnær virkelighed og sætter sig spor i vores dagligdag. Elmquists melodi tager den nære, hverdagsprægede tekst ved hånden. Melodien følger det trokæiske snakkende versemål og rummer ingen selvstændig prægnans. Enhver af de fire melodilinjer ligner til forveksling noget, som kunne indgå i en hvilken som helst anden enkel melodi. Synkoperne giver et anstrøg af noget afslappet og let fordøjeligt.

Som beskrevet i noten om genkendelighed og ny-oplevelse under Tværfagligt notat foreslår vi ”Jeg kender et land” som gennemgående for perioden 21. søndag efter trinitatis til sidste søndag i kirkeåret med varierende vers. Denne søndag er det drømmeversene, der betoner forholdet mellem tid og evighed og artikulerer længslen efter mere end den begrænsede, stykkevise erkendelse. Tålmodigheden kunne være en konkret ”evigheds-perle” i tiden.

”Vor Herre! til dig må jeg ty” fastslår, at vi ikke er ladt alene i tidernes og syndens malstrøm: Gud er aldrig længere væk end det Fadervor, hvormed vi beder om tilgivelse for vore synder.

For at indsynges går ”Kalken med Ordet” som nadversalme igennem perioden 21. søndag efter trinitatis til sidste søndag i kirkeåret. Gottliebs melodi er let at gå til, men Grotrians ord og sammenstillinger kan føles uvante i gudstjenestesammenhæng og tåler derfor gentagelse i en periode.

Vi bringes til ro med ”Gud ene tiden deler” en kort salme, som synges på melodien til ”Gud efter dig jeg længes” (DDS 498). Denne kontekstuelle reference betoner længselsmotivet, evighedsperspektivet. Såvel tekst som melodi betrygger os i, at vi er under den evige Guds forsyn.