24. søndag efter trinitatis
Salmevalg 24. s. e. trinitatis

Salmevalg

DDS 785 Tunge mørke natteskyer

DDS 316 Helligånd, hør, hvad vi bede

DDS 561 Jeg kender et land, vers 11-13 (melodi: Lindeman)

100S 836 Helligånd, tag mig ved hånden

100S 847 Kalken med Ordet

DDS 337 Behold os, Herre, ved dit ord


Morgenstund har ikke altid guld i mund. I mørket, vi vågner fra, bor dødsangst og ensomme nattetanker, som kan være gode at få ud i det klare dagslys. Dér og i menighedens fællesskab bliver de lettere at bære. Med ”Tunge mørke natteskyer” takker vi Lysets Fader ikke bare for, at han lader en ny dag blive til hver morgen, men at han ikke vil lade mørket, ”natten i vort bryst”, ”omlejre” eller opsluge os totalt. Vi synger altså aftensang om morgenen i troen på, at livet og lyset foregriber døden og mørket – for at holdes fast på, at denne morgenstund, hvor vi sidder sammen i kirken og synger, er en lille afglans af eller forsmag på opstandelsens lyse morgen.

”Helligånd, hør, hvad vi bede” synges efter epistelen som anråbelse af den Ånd, der skal virke alt det i menigheden, som Paulus beder om: Lad det ske!

Som beskrevet i noten om genkendelighed og ny-oplevelse under Tværfagligt notat foreslår vi ”Jeg kender et land” som gennemgående for perioden 21. søndag efter trinitatis til sidste søndag i kirkeåret. Denne søndag synges de tre sidste vers (vers 11-13) om den gnist af Gudsånd, der er i menneskets sjæl, genforeningen med Faderen og endelig det rige, som Sønnen fører os over i (vers 13 linje 5-6, jf. epistlen).

Efter prædikenen synger vi en ny helligåndssalme ”Helligånd, tag mig ved hånden” som understregning af, at Ånden er ledsagende og virksom kraft for og i menigheden nu.

For at indsynges går ”Kalken med Ordet” som nadversalme igennem perioden 21. søndag efter trinitatis til sidste søndag i kirkeåret. Gottliebs melodi er let at gå til, men Grotrians ord og sammenstillinger kan føles uvante i gudstjenestesammenhæng og tåler derfor gentagelse i en periode.

Sidste salme ”Behold os, Herre, ved dit ord” betoner kristenhedens forbundenhed og opsummerer bevægelsen fra død til liv.