Fastelavn her og dér og alle vide vegne.
Fastelavn er verdensomspændende som den universelle frelse i Jesus Kristus. Gud taler til mennesket fra den åbne himmel. Samtidig er fastelavnssøndag i bred forstand folkelig – både i og uden for kirkerummet.
På baggrund af Hans’ erfaringer taler vi om, at en fastelavnshøjmesse kan fejres med samba for alle med orkester og kor uden orgel. Man kan lade musikken stige i intensitet mod slutningen af gudstjenesten dog således, at der intoneres til ro og fordybelse under nadveren. Der kan danses ud under postludiet, menigheden følger efter kor og orkester, og så kan der herefter afholdes tøndeslagning.
Vi taler om, at fastelavn er ved at blive løbet over ende af halloween, men at det er vigtigt at påpege, at kirkeåret er verdensomspændende, og at alle kristne kirker verden over nu går ind i fastetiden med et festligt farvel til kødet: karneval.
Hvordan hænger det folkelige og det kirkeligt-tekstlige sammen? Vi finder, at det verdensomspændende aspekt er meget nærværende i Sl 2, der taler om at folkeslagene er i oprør, der er en uro og en form for maskerade, næsten som i et fastelavnsoptog, hvor man kriges om, hvem der skal være konge. Fastelavn har noget uheldssvangert uhyggeligt ved sig, man fornemmer, at festlighederne kan udarte. Magter og myndigheder er ikke rigtigt på plads, Jesu dåb er tvetydig, han døbes med synderes dåb til at dø vores død, og i ham har Gud fundet velbehag, som han står der nøgen i vandet og er Gud i menneskeskikkelse. Den ultimative forklædning og åbenbaring. Gud åbenbarer sig under sin modsætning.
