Juledag
Musikvalg juledag

Musikvalg

Forslag til musik og satser for ligestemmigt og blandet kor samt kirkesanger

Begrundet musikvalg
Juledags musik befinder sig naturligvis stadig på højdepunktet af festlighed og juleglæde. Det er kirkeårets første højtid, som fejres i kristne kirker verden over. 

I praksis er juledag lidt vanskelig at håndtere musikalsk frisk. En del sangere er lettere udbrændte efter adventstidens koncerter og juleaftens folkelige festivitas. Man kan evt. genbruge juleaftens musik, hvis den er velegnet, men i min optik er det dejligt med et vist højkirkeligt og storladent præg på juledag, jf. betragtningerne over valg af introitus. 

En ekstra musiker eller to er stærkt anbefalelsesværdigt og bidrager ud over selvstændige indslag til at løfte fællessangen. 

I dette musikforslag til juledag er der forslag til henholdsvis ligestemmigt kor (SA), blandet kor (SATB) og kirkesanger, og der skelnes imellem sværhedsgrad A (enkel) og sværhedsgrad B (avanceret)

Musikvalg til ligestemmigt kor 
Introitus 
Som generel introitus har vi foreslået DDS 112 ”Kom, alle kristne”/ ”O Come, All Ye Faithful”. Alternativt kan bruges DDS 111 ”Hør, hvor englesangen toner”/ ”Hark! The Herald Angels Sing”. Fordi julegudstjenesten med disse to ikoniske carols åbnes både i dansk og i internationalt fællesskab.

Læsningssvar (A)
Et kort Gloria er meget velegnet, eller fx DDS 101, vers 1: ”Himlens morgenrøde”. Fordi sidste linje netop er ”Ære være Gud i det høje!”, og den er ret nemt at arrangere i hel eller delvis (omkvædet) form.

Læsningssvar (B)
Fra DDS 107 ”Glæden hun er født i dag” kan man arrangere sidste del af vers 3: ”Født er på jorderig”. Alternativt kan man synge, eller arrangere, hele vers 1 eller 4. Versemålet er langt, og salmen er ikke meget brugt mere. Så at tage den frem er lidt ’nudging’ i forhold til fortids arvegods. Fordi der på denne måde er et håndtag til det 14. århundredes ”Dies est laetitia”.

Motet (A)
Har man et yngre børnekor, der ikke er til det højkirkelige, kan man ty til Sigurd Barretts ”Sikke dog et glædeligt budskab!”, Sigurd fortæller bibelhistorier, Dansk Sang, 2010, og inddrage menigheden i omkvæd. 
Fordi den er frisk og velegnet til at trække et kor til kirke igen, der måske hellere ville dase hjemme med deres nye computer, som de fik i julegave. Solistiske muligheder i uddeling af vers.

Motet (B)
Har man et ungdomskor, der synger godt, kan ”Hodie Christus natus est” sats fra Brittens A ceremony of Carols, være meget virkningsfuld, også a cappella. (Boosey & Hawkes). Fordi man får helt central juletekst med historiens vingesus, der i dette tilfælde er berigende.

Musikvalg til blandet kor 
Læsningssvar (A+B)
Halleluja i juletiden af Johann Stobæus, Korsange til kirkeåret, Edition Egtved 1965). Fordi den gamle form med antifon/forsanger og korgentagelse spejler arven i den musikalske julemusik-kirkehistorie, og det klinger vældig godt – det kræver dog gode tenorer, og akustikken må ikke være alt for tør. Man kan selv variere i antallet af stemmer i korsatsen. Anvender man dette Halleluja, giver det fint mening at bruge det hele vejen gennem juletiden.

Læsningssvar (A)
”Glæden hun er født i dag” DDS 107, vers 2 – se under musikvalget til ligestemmigt kor.

Læsningssvar (B)
Har man et kor, der kan indfri korsatsen, er den seksstemmige ”Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys” af Jakob Lorentzen meget storslået, Korvers til kirkeåret, 1. tekstrække, Wilhelm Hansen 30543, 2003. 
Fordi teksten er skrevet til den gammeltestamentlige læsning, hele satsen stråler af juleglæde – og demonstrerer, at koret har gjort noget ud af juledag!

Motet (A)
”Nu vil vi sjunge og være glad”, arr. Søren Birch i to satser, Ti advents- og julesalmer, Wilhelm Hansen 30172, 1992. Fordi Brandts julesalme undertiden kommer i klemme blandt alle de andre gode julesalmer. Men den kan godt tåle at blive holdt i live, med sit lette melodiske præg.

Motet (A)
En alternativ og interessant udsættelse af ”En rose så jeg skyde” kan ses i Christian Præstholms Dagen gror af morgengryet. 75 korsatser til kirkeåret (egen udgivelse), fordi det forener det genkendelige med en ny tonesættelse.

Motet (B)
Det er svært ikke at have lyst til at synge en korsats over ”Hodie Christus natus est”, fx af Niels la Cour, 3 mottetti latini, MK 18, 6, Edition Egtved, 1983 eller af Leif Kayser, Edition Egtved, MK 9,4, 1967 – kan fås som enkelttryk. Fordi det højkirkelige og internationale får sit danske udtryk gennem denne latinske, centrale juletekst.

Musikvalg til kirkesanger
Et smukt solobidrag kunne være Jean Sibelius’ julesalme ”Giv os ej glans”, der findes i Enstämmig romantik 1, Gehrmans Musikförlag. En vellykket syntese af Zakarias Topelius’ tekst og Sibelius’ komposition. Teksten findes i en dansk oversættelse, men er mig bekendt ikke tilgængelig på dansk pt. Ellers kan man vælge og vrage, lige fra arier fra "Messias" og andre juleoratorier til ubrugte julesalmer.

Postludium
Det overordnede krav til postludiet er en elementær glæde ved at kunne fejre juletjeneste sammen – alle sammen. Det må gerne være grandiost, hvis mulighederne er til stede. Hin enkelte ved bedst, hvad der er muligt. Det kan lægge sig op ad det øvrige musikvalg, og har man en instrumentalist med, er mulighederne endnu flere.