Kristi himmelfart
Salmevalg Kr. himmelfart

Salmevalg

100S 805 Når æbletræets hvide gren – melodi: Erling Lindgren

DDS 355 Gud har fra evighed givet sin søn

DDS 57 Herre, fordi du

DDS 254 Fuldendt er nådens store værk

DDS 3 Lovsynger Herren

DDS 262 Frydetonen går mod tronen

I gudstjenestens første salme går vi bogstaveligt talt og kigger ned i jorden på de hvide æbleblomster, som er drysset af træerne, og som lægges ud for os som en slags ’rød løber’, på hvilken vi kan bevæge os ind i Guds tronsal. Erling Lindgrens melodi benytter en opadgående sekvens i 3. og 4. strofe og en opadgående skala i 5. strofe, som understøtter bevægelsen fra jorden mod himlen. 

Herfra løfter vi i den næste salme blikket mod Kristus, som nu sidder ”højt over himlenes himle”. Melodien (”Lover den Herre”) anslår en utvetydig lovsangstone. 

”Herre, fordi du ikke lod guddomskraft smede til krone”, der er skrevet over den urkristne hymne fra Filipperbrevet kap. 2, minder os om, at Kristus var villig til at give afkald på sin himmelske herlighed og dø og opstå for mennesker. Her er melodien mere indadvendt og alvorlig (og i mol), men slutter dog på en fantastisk, åben (og overraskende) E-dur. At Kristus vender tilbage til Gud – som det lyder i salmen efter prædikenen – fuldender hele fortællingen om frelsergerningen. 

Gudstjenestens to sidste salmer er begge lovsange. ”Herren, vor Herre, han troner i himlen” lyder det i nadversalmen, ”Lovsynger Herren”. Melodien er i sig selv en fanfare i kraft af den opadgående treklangsfigur i første strofe. Og frydetonerne kulminerer i sidste salme, der med sine stramme rim og fejende, festlige melodi sætter et smukt punktum for dagen.