Fortsæt til hovedindholdet
fkuv.dk
Kursusprogram

Bibelen for nysgerrige – en studiedag om børnebibler

Når man giver en børnebibel, giver man noget vigtigt videre til næste generation. Men hvad? Børnebibler er bestsellers. Alene her i Danmark er der solgt over 400. 000 eksemplarer de seneste 25 år, og de er en vigtig del af kirkens tilbud om dåbsoplæring til forældre og deres børn. På denne studiedag vil vi dykke ned i det børnebibelske univers. Hvilke bibelhistorier er med – og hvorfor? Hvilke gudsbilleder og tanker om tro møder man? Hvad kan børnebibelen som formidling af kirke og kristendom – og hvad skal den? Skal den være forkyndende eller forklarende? Hvad er forskellen på at tage en børnebibel frem i kirken, i skolen og derhjemme? Og hvordan kan man skabe illustrationer, der taler til en nutidig læser og vækker nysgerrigheden hos både børn og voksne?

Program

09:30: Ankomst og kaffe

10:00: Velkomst v/ Stinna Ahrenst, religionspædagogisk konsulent og sognepræst, underviser i kateketik ved FUV, pastoralseminarieuddannelsen i København

10:15: ’Børnebiblen som fælles erindringssted’ v/ Stinna Ahrenst

11:00: ’Fra fuldskæg til faderfigur – om gudsbilleder i billedbøger og børnebibler gennem tiden’, v/ Mirjam Hoel Nielsen, pædagogisk konsulent i dansk og MA i børnelitteratur

12:00: Spørgsmål og samtale

12:30: Sandwich

13:15: ’Om at stå i feltet mellem undervisning og forkyndelse’ v/ Anne-Sofie Aabenhus, cand. mag. i kunst- og religionshistorie og konsulent i folkekirkens skoletjeneste i Gladsaxe- Herlev provsti

14:00: Præsentation af Bibelen for nysgerrige v/ Sara Nørholm, forfatter, cand. mag. i dansk og sekretariatsmedarbejder ved FUV

14:30: ’Om at tegne bibelbilleder til de nysgerrige’ v/ Lars Vegas Nielsen, illustrator

15:00: Forlaget Eksistensen byder på et glas vin, og man har mulighed for at købe Bibelen for nysgerrige til en i dagens anledning fordelagtig pris. 

Dato:30. august 2021
Kursusleder:Sognepræst & religionspædagogisk konsulent Stinna Maria Vaupel Ahrenst
Målgruppe:Kirke- og kulturmedarbejdere, Præster og Andre interesserede
Kursustype:Dagskursus
Kursussted:FUV København, Farvergade 27F, 2. sal, 1463 København K.
Kursus-id:K. 54d/21 - 2563
Ansøgningsfristen er udløbet