Fortsæt til hovedindholdet
fkuv.dk
Kursusprogram

Den Salvede fra GT til NT: Hvilken Messias forventede man på Jesus tid?

Forventningen om Messias spiller en massiv rolle som baggrund for Det Nye Testamente. Men hvad ventede man nærmere bestemt? Hvad byggede tanken på? Og hvordan kan emnet blive frugtbart i prædikenskrivning og undervisning?

Uddybende kursusbeskrivelse:
En stor del af NT’s indhold giver kun mening på baggrund af en forventning i datidens jødedom: "Messias skal komme; når han kommer, vil han fortælle os alt" – og også udrette andet end at fortælle. Men hvad ventede man nærmere bestemt? Hvor i GT findes de steder, som man byggede forventningen på? Hvad var der sket med jødisk teologi i tiden mellem GT og NT? Og hvordan har dette grundspørgsmål præget kristen og jødisk teologi og europæisk kultur sidenhen?

Vi skal både kigge det bibelske stof efter i sømmene – og undersøge den omvæltning i jødedommen mellem GT og NT, som er en stor del af grundlaget for forventningen. Ikke mindst skal vi tage indsigten i skrifterne med op til nutiden, dels i form af værkstedsarbejde med prædikener og prædiketekster, dels i form af skarpe gæstelæreres præsentation af Messias-tankens rolle i kirken, i litteraturen og i populærkulturen.

Af programmet:
Søren Holst:
1. ”Er du den, som kommer?”: Hvad forudsætter NT om Messias, og hvad står der egentlig i GT?
2. Fra GT til NT I. "Kongen vender tilbage": Messias-kongen i Dødehavsruller, pseudepigrafer o.a. jødisk litteratur.
3. 
Fra GT til NT II. ”Fra himlen højt”: Messias som præst, vismand, himmelsk forløser og ’lidelsernes mand’.
4. ”Vi havde håbet, at det var ham, der skulle forløse Israel”: Messias i jødisk og kristen teologi – og i kirkens praksis.

Valgmenighedspræst, ph.d. Jesper Tang Nielsen:
Hvad betyder forståelsen af Messias for præstens arbejde med de nytestamentlige tekster?

Patristiker, ph.d. Johannes Aakjær Steenbuch:
Messias og den tidlige kristologi.

Litterat, tidl. højskolelærer og -forstander, cand.phil. Jesper Skau:
Messias på vrangen hos Henrik Pontoppidan m.fl. 

Sognepræst Tom Thygesen Daugaard:
Messias-motivet i populærkulturen.

Dato:27. marts - 31. marts 2023
Kursusleder:Lektor, ph.d. Søren Holst
Målgruppe:Kirke- og kulturmedarbejdere og Præster
Pris:For andre end præster 10.800,00 kr.
Kursustype:Internatkurser
Kursussted:FUV Løgumkloster/Refugiet
Kursus-id:K. 29/23 - 2701
Ansøgningsfristen er udløbet