Christine Tind Johannessen
Igangværende forskningsprojekt

Igangværende forskningsprojekt

Bæredygtig sjælesorg – som stresslindring.
Teologisk sjælesorg i mødet med psykologi, psykiatri og terapi med henblik på en tilgang, der kan lindre stress.

Lektor, ph.d. Christine Tind Johannessen forsker i Bæredygtig sjælesorg – som stresslindring, et forskningsprojekt, der er finansieret af Folkekirkens
Uddannelses- og Videnscenter og med tilknytning til Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet.

Med udgangspunkt i teologisk forskning om klimaforandringer er projektets formål at udvikle en model for en bæredygtig sjælesorg, der kan bidrage til at lindre stressramte. I en etnografisk-teologisk undersøgelse af studenterpræsters sjælesorgssamtaler med stressramte studerende vil projektet systematisk udforske ubeviste og beviste praksisser, der kommer til udtryk i samtalerne. På baggrund af disse resultater udvikles en tilgang til sjælesorg i en antropocæn tid, som både beror på sjælesorgens særegne teologiske ressourcer og på indsigter fra psykologi, psykiatri og terapi. Undersøgelsen vil således levere viden om stresslindring i et klima-, øko- og pastoralteologisk perspektiv på et empirisk og teoretisk grundlag.

Se endvidere: www.teol.ku.dk/ast/ansatte/?pure=da/persons/6828