Den introducerende efteruddannelse
Kursusbeskrivelse af præsternes introducerende efteruddannelse

Kursusbeskrivelse af præsternes introducerende efteruddannelse

Fagmål og formålsbeskrivelse

Efteruddannelsen: Grundlæggende idé og opgave
Præsten skal gennem fortrolighed med forskellige kommunikative og samarbejdsmæssige former forvalte det kirkelige embede i dets historiske tilknytning, teologiske legitimitet og personligt formidlede genfortolkning.

Han/hun er således embedsmanden, der forvalter og sikrer, at alle får, hvad de har krav på ved at være indehaver af et klassisk professionsembede, som viderefører det, som tradition og forgængere har båret frem.

Embedsmanden  begrunder og formidler embedets betydninger ved at være omdrejningspunkt for komplekse forventninger, som stilles af menighed, råd, personale, den kirkelige organisation, omgivelserne i øvrigt og præsten selv.

Formål
Efteruddannelsens formål er gennem undervisning, vejledning, systematisk kollegial udveksling og refleksion over egen praksis at udvikle kvaliteten i præstens arbejde. For at opnå det, koncentreres kurserne om følgende grundspørgsmål:

  • Hvordan sikrer man kvalitet i de traditionelle embedsopgaver som forkynder, liturg, sjælesørger, underviser, menighedsleder?
  • Hvordan placerer man sig i organisationen, dvs. hvordan opfylder man sin rolle som offentligt ansat tjenestemand, der sikrer at folk får det, de har krav på?
  • Hvordan vender man de tilskrevne forventninger til konstruktiv faglig ledelse?

Efteruddannelsen er obligatorisk. Derfor lægges hovedvægten på de faste for alle præster gældende arbejdsområder. Undervisningsformen vil på hvert kursus inddrage erfaringsudveksling og arbejde med kursisternes egne prædikener, taler, gudstjenesteadfærd, arbejdspraksis etc. Kurserne er struktureret som 4 kurser af hver fire dages varighed: A, B, C og D kurser.

Så vidt muligt følges præsterne på samme hold i alle fire kurser for at skabe kontinuitet i erfaringerne med at finde deres plads i præstearbejdet.
Kurserne tilrettelægges fagligt i et progressivt forløb, sådan at den samme pastoralteologiske opgave behandles flere gange, men ud fra stadigt udvidede synsvinkler.

Indholdsforløb
A-kurser
Hovedvægten lægges på:

  • Hvad det vil sige at placere sig i forhold til organisationen: Kirkeministerium, stift, provsti, kollegaer, menighedsråd, menighed
  • Hvad det vil sige at placere sig professionelt/fagligt i henhold til de enkelte pastoralteologiske opgaver, med fokus på konfirmationsundervisning, prædiken, dåb og begravelse
  • Hvad er målet for de enkelte pastoralteologiske opgaver?
  • Hvad har man mandat til at sige og gøre etc.?
  • Hvor søger man viden og indgår i tværfaglige netværk?
  • Hvordan tilrettelægges arbejdet?

B-kurser
Hovedvægten lægges på fordybelse og videreudvikling indenfor homiletik, liturgik/ritualteori og kirkemusik. Der vil være workshops, hvor deltagerne får lejlighed til at få respons og teoretisk vinkling på deres arbejde indenfor områderne. Herudover introduceres metoder til, hvorledes man som prædikant og gudstjenesteleder kan delagtiggøre og medinddrage menigheden i præstefaglige opgaver, således at arbejdet virker menighedsopbyggende.

C-kurser
Hovedvægten lægges på de kerneteologiske opgavers betydning for arbejdet. Formålet med kurset er således at sætte fokus på, hvordan f.eks. det kristne budskab om forsoning særligt spiller sammen med præstens egen person som sjælesørger, forkynder og menighedsleder.

D-kurser
Hovedvægten lægges på kirkens og præsteembedets fremtidige rolle i relation til det omgivende samfund.

  • Kirkens og præstens diakonale opgaver
  • Udadrettet kommunikation, medier
  • Religionsmøde og multireligiøse strømninger
  • Brugerinddragelse og arbejde med frivillige
  • Egne og brugeres ønsker om forandringer indenfor gudstjenester og ritualer
  • Hvordan tilpasser man sig i sit arbejde indenfor den kirkelige struktur og den samfundsmæssige udvikling? Hvilke forandringer er undervejs og iagttaget?


Undervisningsformer
Forelæsninger er afskaffet, bortset fra enkelte aftenarrangementer. Der arbejdes gennemgående med deltagerinvolverende undervisning, hvor vi sikrer, at deltagernes egne arbejdsforhold og arbejde behandles i et progressivt forløb, hvor kursusindholdets forskellige elementer vokser ud af hinanden.

Store dele af undervisningen løber over hele dagen med et emne, hvori der indgår gruppearbejde, selvevaluering, øvelser, indarbejdelse af stof m.m. 

Eksempler på deltagerinvolverende undervisning
Deltagernes egne arbejder med prædikener, taler, gudstjenesteledelse og udvikling, ledelsesopgaver etc. gennemgås på samme måde.

Målet er, at alle skal have lejlighed til at gennemgå egne arbejder på nævnte og flere områder – inden for det samlede forløb.
Eksempel: Et holds prædikener læses af faglærer, gennemgås udfra overordnede problemstillinger over 3 timer. På et senere kursus får samme hold mulighed for at få gennemgået nye taler i workshops ud nye vinkler og igen med faglig respons og inspiration.

Workshops, hvor mindre grupper (8-14) arbejder med gudstjenestegennemførsel, prædikenskrivning, vielse, begravelse, sjælesorg etc. holdes primært på 2. årgang, men udvides i de kommende år. Vi er i stigende grad begyndt at inddrage flere taler i samme modul, sådan at spor kan trækkes og inspiration hentes til f.eks. dåbstaler fra prædikener og begravelsestaler.

Ledelsesundervisningen bygges op i workshops, hvor teoretiske input blandes med de konkrete udfordringer, kursisterne står med.

Alle afleverer ved første kursus en rapport om deres indgangsår i embedet, og der tilrettelægges en systematisk erfaringsudveksling på materialet.


Foto: Lars Aarø