Den introducerende efteruddannelse
Provsternes introducerende efteruddannelse

Provsternes introducerende efteruddannelse

Provsteuddannelsen er den obligatoriske efteruddannelse for nyansatte provster

Nyansatte provster i folkekirken skal følge et uddannelsesprogram, der er bygget op over tre perioder. Programmet gennemføres inden for de første 3 år af provstens ansættelse. Provsterne indkaldes automatisk til uddannelsen. Undervisningen er koncentreret om kirkelig økonomi og lovgivning samt organisations- og personaleledelse. 

Kurser og projekter
Der findes flere efteruddannelsestiltag og opfølgningskurser for ansatte provster. Blandt andet har provster mulighed for at melde sig på et forløb, der strækker sig over 8-10 måneder med tre internater à 3 dages varighed. I dette forløb vælger provsten selv et eller to konkrete projekter at arbejde med. Det kan være en større samarbejdsopgave i provstiet, en økonomisk udfordring eller en organisatorisk forandring.

Der arbejdes teoretisk i en struktur af grupper eller netværk med henblik på konkret iværksættelse af et projekt. Forløbet er nærmere beskrevet som periode 3 i provsternes uddannelsesprogram.

Læs beskrivelsen af provsternes introducerende efteruddannelse

Foto: Christian Roar Pedersen