Den introducerende efteruddannelse
Provstisekretærernes introducerende efteruddannelse

Provstisekretærernes introducerende efteruddannelse

Provstisekretæruddannelsen er obligatorisk for nyansatte provstisekretærer

Nyansatte provstisekretærer i folkekirken skal følge et uddannelsesprogram, der er bygget op som et forløb fordelt på 3 kursusgange. Uddannelsen gennemføres inden for de første 18 måneder af ansættelsen.

Provstisekretæren indkaldes automatisk til uddannelsen af FUV.

Undervisningen på det første kursus er koncentreret om kendskab til de IT-systemer, som bruges i hverdagen. Andet kursus lægger vægt på kendskab til den folkekirkelige struktur og organisering, og endelig på det tredje kursus sættes der yderligere fokus på systemkendskab.

Den nye provstisekretær får tilknyttet en vejleder det første år af ansættelsen. Vejlederen er provstisekretær i et andet provsti, men i samme stift. Vejlederen skal yde en struktureret og systematisk sideoplæring.

Det er den nye provstisekretærs provsts ansvar at få tilknyttet en vejleder. Foreningen af Provstisekretærer kan være behjælpelig med kontakt til tovholder for provstisekretærerne i det pågældende stift.

Uddannelsen finder sted på Fuglsangcentret i Fredericia. 

Det økonomiske

Det er provstiudvalgskassen, der betaler for uddannelsen af provstisekretæren. Prisen for uddannelsen er ca. 50.000 kr. Vejlederen bliver honoreret med 15.000 kr., som er indeholdt i kursusprisen.

Læs beskrivelsen af provstisekretærernes uddannelse 

Læs mere om, hvad der ligger i vejlederrollen: Provstisekretærvejlederfunktionen.pdf