Udgivelser og rapporter
Nyheder

Folkekirke og samfund i en reformtid

Kommunal- og kvalitetsreformerne fra 2007 har haft stor indflydelse på folkekirken, fastslår rapport

Fik kommunalreformen i 2007 nogen betydning for folkekirken? Nej, ikke meget, vil mange måske svare. For hvordan skulle en kommunal inddeling have betydning for folkekirken? Poul Henning Bartholin har udført et forstudie af emnet og har fundet et andet svar. I rapporten "Folkekirke og samfund i en reformtid” peger han på en række forhold, der kan sættes i relation til reformerne, og som har ændret vilkårene for folkekirken og det at være præst.

Hent rapporten her: Folkekirke og samfund i en reformtid

Kommunalreformen tydeliggør eksisterende tendens især i landområdet
Der er ikke et en til en-forhold mellem kommunalreformen og folkekirken, understreger Bartholin. Men han mener, at kommunalreformen har været med til at tydeliggøre den i forvejen eksisterende tendens, at befolkningen især i landområder langsomt men støt flytter andre steder hen, fordi skoler, forsamlingshuse, lokalcentre og biblioteker har måttet lukke, og offentlige kontorer, handlende og erhverv er flyttet. Dermed mister folkekirken nogle af sine samarbejdspartnere, og nogle steder ligger kirken lidt alene tilbage.

Større pastorater medfører nye opgaver og behov for specialisering
Med kommunalreformen er pastorater blevet større både befolkningsmæssigt og geografisk. Når kirken visse steder er den eneste institution, der er tilbage, betyder det ændrede vilkår for at være folkekirke, bl.a. møder præsten nogle steder ikke længere så mange af sognebørnene i lokalmiljøet som før. Og en del præsteembeder får nye opgaver som fx at skulle varetage særlige funktioner på sygehuse og kommunale institutioner. Det giver behov for, at nogle præster specialiserer sig.

Afgørende påvirkning fra administrative reformer
Folkekirken er påvirket afgørende af de administrative reformer, der er gennemført i hele den offentlige forvaltning. Kirken har nemlig skullet tilpasse sig lignende reformer på det administrative og politiske område. Opgavefordelingen mellem sogne, provstier og stifter blev nyformuleret i 2006, og der kom en reform af den folkekirkelige økonomi, som fx ændrede budgetlægnings- og regnskabsproceduren. Andre eksempler er, at der er blevet indført stiftsråd til at styrke medlemmernes indflydelse på stiftsplan, og at der er sket markante ændringer i uddannelse og efteruddannelse af præster.

Er kirken i stand til at tilpasse sig?
Folkekirkens præsteembeder og kirkens placering i menneskers bevidsthed ændrer sig umærkeligt hele tiden, konstaterer Bartholin. Er kirken i stand til at tilpasse sig, og ændrer den sig for også i fremtiden at kunne spille en rolle, spørger han. I rapporten lægger han nogle spor, der kan forfølges i forlængelse af disse overvejelser.


Konference 
31. august 2021 blev afholdt en konference med afsæt i rapporten. Blandt oplægsholderne var Poul Henning Bartholin, der fremlagde en ny formulering af rapportens syv teser. 

Læs Poul Henning Batholins oplæg fra konferencen her: 
Oplæg om folkekirke og samfund i en reformtid. Konference Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter 31.8.21