Når grænser flyttes, er menighedsråd vigtige som lokale aktører

Sammenlægning af pastorater er en proces, som tager tid, og kræver god forberedelse, hvis det skal lykkes for menighedsråd, præster, medarbejdere og frivillige at skabe samarbejde på tværs af pastoratgrænserne. Det viser en undersøgelse, som Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter har foretaget for Aarhus Stiftsråd. Resultaterne fremlægges i rapporten ’Når grænser flyttes. Undersøgelse af storpastorater i Aarhus Stift’.

Hent rapporten her: ’Når grænser flyttes. Undersøgelse af storpastorater i Aarhus Stift’.

Kommunalreform og centralisering har ændret bosætningen
Siden 2001 er der dannet 71 nye storpastorater i folkekirkens ti stifter. Langt de fleste er kommet til i kølvandet på kommunalreformen i 2007, som satte gang i centraliseringen af kommunale institutioner som plejehjem, skoler og daginstitutioner. Den nye kommunale struktur sætter sit aftryk på bosætningen, bl.a. fordi yngre familier helst bosætter sig nær børnehave og skole, og ældre borgere flytter til centerbyer med passende seniorboliger eller plejehjem.

Storpastoratet rummer både muligheder og udfordringer
Ét af de svar, som folkekirken har på befolkningsændringerne, er sammenlægning af pastorater til storpastorater, som betjenes af flere præster i fællesskab. Særligt på landet er der blevet skabt nye, større enheder for at få mere bæredygtige præsteembeder, men også for at flytte præstestillinger til byområderne. De nye fællesskaber betyder nye muligheder for samarbejde, gensidig inspiration og gudstjenesteliv, men det kan også være udfordrende at finde frem til en ny fælles kirkelig hverdag. Aarhus Stift har med sine 20 storpastorater siden 2006 den uofficielle danmarksrekord i pastoratsammenlægninger, og på den baggrund besluttede Aarhus Stiftsråd i 2019 i samarbejde med Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter at undersøge, hvad sammenlægningen har betydet, og hvordan processen har været.

Undersøgelsen samler erfaringer fra syv storpastorater
Undersøgelsen har forholdt sig til sammenlægningsprocesser i syv af stiftets storpastorater, hvor menighedsråd, præster, medarbejdere, kirkegængere, øvrige borgere, institutioner, provster og biskop bidraget med deres erfaringer. I rapporten ’Når grænser flyttes’ fremlægges resultaterne af undersøgelsen, og der kommes med anbefalinger til det fremtidige arbejde med pastoratsammenlægninger. De lovgivningsmæssige udfordringer, som de syv storpastorater i undersøgelsen har mødt, beskrives også.

Menighedsrådene er vigtige lokale aktører
Formelt er det stiftets biskop, som kan træffe beslutning om sammenlægning af pastorater. Rapporten viser imidlertid, at det er helt centralt, at menighedsrådene er aktive i processen. En proces, som opleves som top-down, kan give menighedsrådene en følelse af, at det handler om afvikling snarere end udvikling, og er ikke et godt udgangspunkt for samarbejde på tværs af sognene i et nyt storpastorat. I stedet foreslår rapporten, at menighedsråd, præster, provst, biskop og gerne også medarbejderne sætter sig sammen og diskuterer, hvordan en sammenlægning kunne blive god for kirkelivet i lokalområdet, og peger på, at det er helt afgørende, at alle involverede får skabt en fælles vision fra begyndelsen. Her kan en ekstern facilitator være en god hjælp til at sætte processen i gang og holde snor i alle de mange opgaver, som følger med, når pastorater skal lægges sammen.

Kan storpastorater blive for store?
Flere af storpastoraterne i undersøgelsen har en geografisk udstrækning, som udfordrer samarbejdet og skabelsen af en fælles lokal kirkekultur. Når der er 20 km mellem de kirker, der ligger fjernest fra hinanden, skal præster og medarbejdere køre langt for at afholde gudstjenester og kirkelige handlinger. Samtidig kan afstandene afholde beboerne i pastoratet fra at tage med til arrangementer, som afholdes i den anden ende af pastoratet. Her er spørgsmålet, om storpastorater kan blive for store? Her påpeger rapporten, at det er vigtigt, at de involverede har drøftet de praktiske forhold, før beslutningen om sammenlægningen tages.

Lovgivningsmæssige udfordringer
Erfaringerne viser også, at menighedsråd, præster og provster har oplevet en del udfordringer med lovgivning i forbindelse med sammenlægningen til storpastorat. Her anbefaler rapporten, at juraen omkring en sammenlægning gøres klar for de involverede, før sammenlægningen går i gang, så der er mulighed for at forberede sig på ændringerne på forhånd.