Religiøsitet og forholdet til folkekirken 2020

I to bøger udarbejdet af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter tegnes et samtidsbillede af danskernes religiøsitet og forhold til folkekirken anno 2020. Den første bog fremlægger på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt 4.109 danskere tendenser og mønstre, den anden bog sætter ansigt på menneskene bag via 84 livshistoriske interviews med nuværende og tidligere medlemmer af folkekirken. Ambitionen er at gentage undersøgelsen hvert tiende år. 

På denne side kan du finde de to bøger i digital udgave, se tematiske videoer samt læse om de vigtigste fund.

Hent ’Religiøsitet og forholdet til folkekirken. Bog 1 - kvantitative studier’ her.

Hent ’Religiøsitet og forholdet til folkekirken. Bog 2 - kvalitative studier’ her.

Højt medlemskab trods indvandring
Siden 1990 er folkekirkens medlemsprocent faldet fra 89 % til 74 %. Det er fortsat et relativt højt medlemstal. Faldet skyldes især indvandring, men også i mindre omfang samfundsbevægelser som sekularisering og individualisering. Samtidig ligger medlemsprocenten for personer med dansk herkomst stabilt på omkring 85 %.

Mange grunde til medlemskab
Sammenligner vi folkekirken med majoritetskirkerne i andre lande, er den danske folkekirkes medlemskab bemærkelsesværdigt stabilt. Medlemmerne har ikke kun én men i gennemsnit fire-fem gode grunde til at være medlem. De finder mening i medlemskabet på grund af deres tilhørsforhold til familien, nationen, kristendommen, lokalsamfundet og samfundsstrukturen – fem kollektive identiteter, der er vævet sammen med medlemskabet, og som rammesætter livet. Det handler altså ikke kun om det enkelte medlems forhold til folkekirken, men om medlemmets bredere forankring i sociale fællesskaber, og det er med til at give stabiliteten.

Stor opbakning og mange forventninger
Der er stor opbakning til og brug af folkekirken i befolkningen. 77 % har haft kontakt til folkekirken de seneste 12 måneder uanset medlemskab eller ej. Folkekirken er især velkommen i familiesfæren og i skolesammenhæng ved konfirmationsforberedelse (70 %) og ved juleafslutning (54 %). Blandt medlemmerne er der også mange forventninger til, hvad folkekirken skal. 86 % mener, at kirken bør prioritere midlerne på at vedligeholde kirkegårdene godt samt til at hjælpe syge, gamle og socialt udsatte. Desuden ønsker mange, at folkekirken bidrager til at bevare traditionerne (78 %) og at holde kirkerne åbne for dem, som vil bede eller meditere (76 %). 66 % ser gerne, at folkekirken skaber nye gudstjenesteformer.

Religiøsitet i livslang forandring
I bog 2 går vi tæt på interviewpersonernes tilhørsforhold til folkekirken, deres religiøse praksis og deres tro. Alle tre dimensioner af religiøsiteten er i fortsat forandring gennem livet. I barndom og ungdom er det afhængigt af familiens forhold til og brug af folkekirken. Er barnet religiøst socialiseret i hjemmet og ved møder med fx spejderbevægelse og konfirmationsforberedelse, har det indflydelse på stabiliteten af medlemskabet i voksenlivet. Som voksen påvirkes man af venners og studiekammeraters værdier, ligesom pardannelse, forældreskab, livskriser, sygdom og dødsfald har betydning. Forandringerne er komplekse og til tider uforudsigelige, også inden for den enkelte interviewpersons livshistorie, og kan styrke eller svække tilknytningen til folkekirken. Oftest foregår forandringerne imidlertid inden for rammen af folkekirkemedlemskabet.

Præstens rolle i den gode oplevelse
Interviewpersonerne har flest positive møder med folkekirken, og det styrker relationen. Den gode oplevelse af gudstjenesterne og de kirkelige handlinger afhænger for dem af, om præsten kan tilpasse ritualet og prædikenen, så både de individuelle og fællesskabets behov bliver imødekommet. Det er vigtigt for dem, at præsten er rummelig, støttende og nærværende og har situationsfornemmelse. Især hører en let tone og humoristisk tilgang kombineret med højtidelighed til særligt uforglemmelige oplevelser for interviewpersonerne. 

Vil have lov til at tro på deres egen måde
Generelt er interviewpersonerne åbne over for tro, så længe den har et rummeligt udtryk og ikke er fordømmende eller prøver at øve indflydelse på menneskers livsførelse. Et begreb som mission opfattes som negativt. Næsten alle interviewpersonerne mener, at det vigtigste er, at enhver finder den tro eller ikke-tro, som føles rigtig for personen selv, og de vil have lov til at tro på deres egen måde – både inden for rammerne af folkekirkens medlemskab og udenfor. Flere af interviewpersonerne tror desuden, at der er 'mere mellem himmel og jord'. Denne erfaring af at ane, fornemme og føle, at der er noget ’mere’ i verden, behandler bog 2 også.

Bred forskellighed i religiøs praksis
Der er bred forskellighed i interviewpersonernes religiøse praksis, men de fleste bruger de folkekirkelige overgangsritualer. Selv de, som er udmeldt af folkekirken, deltager i kirkelige handlinger, når de bliver inviteret. Den religiøse praksis foregår både i offentlige og private rum, på både offentlige og private tidspunkter. Den spænder fra gudstjenester og folkekirkelige handlinger og aktiviteter over besøg i kirkerum og på kirkegårde samt privat bisættelse og askespredning til, at nogle fx følger tv- og radiogudstjenester hjemme eller har private ritualer som aftenbøn.

Det skal føles rigtigt i situationen
Flere samfundstendenser som individualisering, autoritetskritik, aftraditionalisering og behovet for autenticitet gør sig også gældende blandt interviewpersonerne. Der er en udbredt kollektivt orienteret individualisme i deres religiøsitet, hvor de tager hensyn til de fællesskaber, de indgår i, samtidig med at de vægter, at det også skal føles rigtigt for dem selv. Uanset om de deltager i folkekirkelige handlinger og gudstjenester, vælger en frikirke, går på kirkegården for at mindes afdøde, besøger kirker i udlandet eller ser en tv-gudstjeneste.