Udgivelser og rapporter
Rapport

Dybere indblik i befolkningens religiøsitet 

Religiøsiteten er kompleks og forandres livet igennem, viser de dybdegående interviews i anden del af den store befolkningsundersøgelse

Forfatterne til bogen ”Religiøsitet og forholdet til folkekirken” graver med den kvalitative del af undersøgelsen i bog 2 dybere i emnet. Gennem 84 livshistoriske interviews med nuværende og tidligere medlemmer af folkekirken sættes der ansigt på menneskene bag de tendenser og mønstre, der blev fremlagt i bog 1. Bogen går tæt på interviewpersonernes forskellige måder at fortælle om og forstå deres tilhørsforhold til folkekirken på, deres religiøse praksis og deres tro.

Hent bogen her: 'Religiøsitet og forholdet til folkekirken. Bog 2 – kvalitative studier' (2022) 

Religiøsitet i livslang forandring
Religiøs praksis, tro og det religiøse tilhørsforhold er i fortsat forandring gennem livet. I barndom og ungdom er det afhængigt af familiens forhold til og brug af folkekirken. Er barnet religiøst socialiseret i hjemmet og ved møder med fx spejderbevægelse og konfirmationsforberedelse, har det indflydelse på stabiliteten af medlemskabet i voksenlivet. Som voksen påvirkes man af venners og studiekammeraters værdier, ligesom pardannelse, forældreskab, livskriser, sygdom og dødsfald har betydning. Forandringerne er komplekse og til tider uforudsigelige, også inden for den enkelte interviewpersons livshistorie, og kan styrke eller svække tilknytningen til folkekirken. Oftest foregår forandringerne imidlertid inden for rammen af folkekirkemedlemskabet.

Præstens rolle i den gode oplevelse
Interviewpersonerne har flest positive møder med folkekirken, og det styrker relationen. Den gode oplevelse af gudstjenesterne og de kirkelige handlinger afhænger for dem af, om præsten kan tilpasse ritualet og prædikenen, så både de individuelle og fællesskabets behov bliver imødekommet. Det er vigtigt for dem, at præsten er rummelig, støttende og nærværende og har situationsfornemmelse. Især hører en let tone og humoristisk tilgang kombineret med højtidelighed til særligt uforglemmelige oplevelser for interviewpersonerne. 

Vil have lov til at tro på deres egen måde
Generelt er interviewpersonerne åbne over for tro, så længe den har et rummeligt udtryk og ikke er fordømmende eller prøver at øve indflydelse på menneskers livsførelse. Et begreb som mission opfattes som negativt. Næsten alle interviewpersonerne mener, at det vigtigste er, at enhver finder den tro eller ikke-tro, som føles rigtig for personen selv, og de vil have lov til at tro på deres egen måde – både inden for rammerne af folkekirkens medlemskab og udenfor. Flere af interviewpersonerne tror desuden, at der er 'mere mellem himmel og jord'. Denne erfaring af at ane, fornemme og føle, at der er noget ’mere’ i verden, behandler bogen også.

Bred forskellighed i religiøs praksis
Der er bred forskellighed i interviewpersonernes religiøse praksis, men de fleste bruger de folkekirkelige overgangsritualer. Selv de, som er udmeldt af folkekirken, deltager i kirkelige handlinger, når de bliver inviteret. Den religiøse praksis foregår både i offentlige og private rum, på både offentlige og private tidspunkter. Den spænder fra gudstjenester og folkekirkelige handlinger og aktiviteter over besøg i kirkerum og på kirkegårde samt privat bisættelse og askespredning til, at nogle fx følger tv- og radiogudstjenester hjemme eller har private ritualer som aftenbøn.

Det skal føles rigtigt i situationen
Flere samfundstendenser som individualisering, autoritetskritik, aftraditionalisering og behovet for autenticitet gør sig også gældende blandt interviewpersonerne. Der er en udbredt kollektivt orienteret individualisme i deres religiøsitet, hvor de tager hensyn til de fællesskaber, de indgår i, samtidig med at de vægter, at det også skal føles rigtigt for dem selv. Uanset om de deltager i folkekirkelige handlinger og gudstjenester, vælger en frikirke, går på kirkegården for at mindes afdøde, besøger kirker i udlandet eller ser en tv-gudstjeneste.

Om udgivelsen

Bogen Religiøsitet og forholdet til folkekirken. Bog 2 - kvalitative studier er udarbejdet for FUV af Karen Marie Leth-Nissen, Jais Poulsen, Maiken Friischman Larsen, Tina Langholm Larsen og Emma Helena Glasscock og udgivet i maj 2022. 

En trykt udgave af bogen kan købes hos Eksistensen: Religiøsitet og forholdet til folkekirken 2020 (eksistensen.dk)


Befolkningsundersøgelsen

Undersøgelsens resultater beskrives i Religiøsitet og forholdet til folkekirken 2020, der består af to dele:

Bog 1 - kvantitative studier (2021)

Bog 2 - kvalitative studier (2022) 

Læs mere om den første del af undersøgelsen, der blev publiceret i maj 2021.

Projektet er finansieret af Folkekirkens Fællesfond og er en undersøgelse af, hvordan befolkningen i Danmark bruger og forholder sig til folkekirken.

Det er ambitionen at undersøgelsen kan gentages hvert 10. år - næste gang i 2030.