Udgivelser og rapporter
Rapporter

Befolkningens religiøsitet og forhold til folkekirken 2020

Stor stabilitet i folkekirkens medlemsprocent, god opbakning og mange forventninger til folkekirken

Siden 1990 er folkekirkens medlemsprocent faldet fra 89 % til 74 %. Det er fortsat et relativt højt medlemstal i sammenligning med andre lande på trods af den faldende tendens. Faldet skyldes især indvandring, men også i mindre omfang samfundsbevægelser som sekularisering og individualisering. Samtidig er der stor stabilitet i medlemsprocenten, når det gælder personer med dansk herkomst, hvor 85 % er medlemmer. Bogen ”Religiøsitet og forholdet til folkekirken”, som er udarbejdet af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, tegner et samtidsbillede af danskernes religiøsitet og forhold til folkekirken anno 2020.

Hent 'Religiøsitet og forholdet til folkekirken 2020' her.

Mange grunde til medlemskab
Sammenlignet med andre lande har den danske folkekirke et bemærkelsesværdigt stabilt medlemskab. Medlemmerne har ikke kun én, men i gennemsnit fire-fem gode grunde til at være medlem. De finder især mening i medlemskabet på grund af deres tilhørsforhold til familien, nationen, kristendommen og samfundsstrukturen – fire kollektive identiteter, der er vævet sammen med medlemskabet, og som rammesætter livet. Det handler altså ikke kun om det enkelte medlems forhold til folkekirken, men om medlemmets bredere forankring i sociale fællesskaber, og det er med til at give stabiliteten.

Stor opbakning og mange forventninger til folkekirken
Der er stor opbakning til og brug af folkekirken i befolkningen. 77 % har haft kontakt til folkekirken de seneste 12 måneder uanset medlemskab eller ej. Folkekirken er især velkommen i familiesfæren og i skolesammenhæng ved konfirmationsforberedelse (70 %) og ved juleafslutning (54 %). Blandt medlemmerne er der også mange forventninger til, hvad folkekirken skal. 86 % mener, at kirken bør prioritere midlerne på en god vedligeholdelse af kirkegårdene samt på at hjælpe syge, gamle og socialt udsatte. Desuden ønsker mange, at folkekirken bidrager til at bevare traditionerne (78 %) og at holde kirkerne åbne for dem, som vil bede eller meditere (76 %). 66 % ser gerne, at folkekirken skaber nye gudstjenesteformer.

Undersøgelse hvert tiende år
Bogen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 4.109 personer og kommer blandt meget andet med viden om årsagerne til medlemskab og udmeldelse, og hvordan religiøsiteten forandrer sig i løbet af en persons forskellige livsfaser. Ambitionen er at gentage undersøgelsen hvert tiende år.

Om udgivelsen

Bogen Religiøsitet og forholdet til folkekirken er udarbejdet for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter af Jais Poulsen, Astrid Krabbe Trolle, Maiken Friischman Larsen og Bjarke Schønwandt Mortensen og udgivet i juni 2021.