DDS 45 Sorrig og glæde
100S 838 Ser ud over landet med skoven
DDS 571 Den store hvide flok/ KSB 793: Her må alle blomster dø
DDS 667 Skulle jeg dog være bange
DDS 455 Mindes vi en fuldtro ven
DDS 754 Se, nu stiger solen/ DDS 785 Tunge, mørke natteskyer
Vi indleder med Kingos store salme om livet på jorden, hvor glæder og sorger veksler – kun hos Gud er glæden uden sorg. Salmen skal synges på den gamle dansemelodi og gerne spilles, så denne karakter træder frem. Herefter har vi valgt "Ser ud over landet med skoven", som er en gendigtning af Esajasteksten, og som nutidigt og virkelighedsnært beskriver, hvordan det er at miste.
Inden prædikenen har vi valgt "Den store hvide flok", som er en gendigtning af teksten til første tekstrække, fordi den for os er et must denne dag som den kendteste allehelgenssalme i folkekirken. Som alternativ korresponderer "Her må alle blomster dø", ligesom "Sorrig og glæde", med teksten fra Johannes’ Åbenbaring.
Efter prædikenen har vi valgt "Skulle jeg dog være bange", hvis tone passer til Kingos indledningssalme, og hvor vers 6 har billeder både fra Esajas- (glædens kilde) og åbenbaringsteksten (de frelste, som står for tronen).
Som nadversalme synges "Mindes vi en fuldtro ven", hvor Grundtvig sammenligner fællesskabet med Kristus om nadverbordet med et måltid sammen med en trofast ven, der nu er i det fjerne, men som er nærværende i mindet.
Som afslutningssalme foreslås "Se, nu stiger solen", hvis der er tale om en formiddagsgudstjeneste og "Tunge, mørke natteskyer", hvis der holdes aftengudstjeneste. Den første er en meget benyttet begravelsessalme, og begge handler som dagens tekster om lys i mørket.
