Mariæ bebudelsesdag
Homiletiske overvejelser Mariæ bebudelse

Homiletiske overvejelser

Lektie: Guds besøg hos Abraham i Mamrelund og bebudelsen af Isaks fødsel. For intet er umuligt for Gud

Epistel: Guds almagt viser sig i afmagten; det største i det mindste

Evangelium: Marias lovsang. En ny verdensorden er brudt igennem med Marias barn

”Alt er muligt for Gud”. Sara, som var for gammel til at føde, skulle mod naturens orden føde en søn. En barnløs kvinde skulle være mor til et helt folk, forjættelsens børn. Beskeden til Maria var ikke mindre forunderlig. Hun, som var jomfru, skulle føde Guds søn. En ung fattig pige fra den lille flække Nazaret skulle være mor til himlens barn, ham, som skal gøre alt nyt. Det er ikke kun mod naturens orden. Det er over naturens orden. Sara lo, da hun fik beskeden; Maria brød ud i lovsang.

I Marias barn møder vi Gud. Han gjorde op med verdens tankegang og gav et helt nyt værdisæt. De mægtige er dem, som har magt, politisk og økonomisk. Men Jesus havde ingen magt, undtagen kærlighedens, den eneste magt verden ikke kan gøre til ingenting. Han vendte op og ned på alting. Når vi taler om et menneske, som er rig, ved alle, vi taler om et menneske, som har en stor formue. Mens et fattigt menneske er den, som intet ejer, der kan købes for penge. Jesus var fra fødsel til død ludfattig og den rigeste af alle. Han var rig på tilgivelse, rig på barmhjertighed, rig på medfølelse. I ham blev det synligt, at rigdom ikke er, hvad vi formår at tjene, men er det, vi evner at give. Det rigeste liv er det mest givende. Det fattigste liv er livet uden kærlighed, uanset formue. Han gjorde verdens visdom til dårskab og verdens dårskab til visdom.

”Han adlede armod og usselhed”, skriver Grundtvig (DDS 108). Med Marias barn kom Guds menneskesyn til verden. Født af en pige, omgivelserne så ned på, gjorde han sig til et med de små. Og snart skal vi høre om hans død blandt de mest ringeagtede. Han viste med sit liv, at alle er ligeværdige for Gud, og derfor skal alle behandles med værdighed.

I sin prædikensamling Vejen hedder ikke-vold skriver Martin Luther King: ”Vi har lært at flyve som fugle i luften og bevæge os som fisk i vandet, men har ikke lært den enkle kunst at behandle hinanden som brødre og søstre” (Martin Luther King: Vejen hedder ikke-vold, Jespersen & Pio, s. 67). Kristendom kræver respekt og omsorg for hvert enkelt menneske, da det har præcis de samme behov og håb, som vi. Kristendommen er ikke kun en tankeomvæltning. Den er et liv i tjeneste, og derfor forholder den sig også til økonomiske og sociale forhold. Ellers ville den, skriver Luther King, være en religion, som fortjener marxistens betegnelse ”opium for folket” (s. 93).

”Han har set til sin ringe tjenerinde og gjort store ting mod mig”, sang Maria. Maria fik lov til at tjene Guds plan ved at føde sit barn i en stald. Og tre årtier senere stod hun under hans kors. Der var i verdslig forstand ikke megen glans eller lykke over Marias liv. Men hvem har overhovedet sagt, at vi skal være lykkelige? Maria var ikke lykkelig. Hun var salig, en tilstand, som består lige godt i lykke som ulykke. At være salig er at kunne tro, at uanset hvordan det går, så går Gud med. I Marias barn kommer Gud med besked til ethvert menneske: at vi aldrig er uden Gud, og for Gud er alting muligt.