15. søndag efter trinitatis
Salmevalg 15. s. e. trinitatis

Salmevalg

DDS 736 Den mørke nat forgangen er

100S 836 Helligånd, tag mig ved hånden/ DDS 309 Bøj, o Helligånd, os alle

DDS 621 Så skal da mammon vige

DDS 41 Lille Guds barn, hvad skader dig

DDS 320 Midt iblandt os er Guds rige

DDS Guds menighed syng for vor skaber i løn

Gudstjenestens åbningssalme ”Den mørke nat forgangen er” er lys og fuld af fortrøstning. Dermed lægges der op til temaet om ubekymrethed. Salmen er på Windings melodi en genklang af Jesper Madsens orgelkoral, der foreslås om præludium.

Efter den gammeltestamentlige læsning er tankerne sendt tilbage til Noa og vandfloden. Der var engang, hvor Gud fik lyst til at slå en streg over det hele og begynde forfra. Derfor er der grund til at tænke nærmere over, om vi har brug for vejledning i vores liv. Derfor beder vi om Helligåndens nærvær.

”Helligånd tag mig ved hånden” fra 100 salmer er denne gudstjenestes nye salme. Melodi og tekst er holdt i en musikalsk overskuelig ramme med et element af kirketonalitet over sig. Alternativt kan synges ”Bøj, o Helligånd, os alle” på Knud Jeppesens melodi. Her er rytmen det bærende element fra start til slut.

”Så skal da mammon vige” er evangeliesalme til dagens prædiketekst og lægger dermed op til det efterfølgende led i gudstjenesten: evangelium og prædiken. I salmen opstilles to modsatte livsindstillinger, selvberigelsens og nådens, og der peges tydeligt på nådens som den livsindstilling, menigheden bør have. Det er en anden type salme til melodien ”Jeg vil din pris udsjunge”. Tekst og melodi passer rigtig fint sammen, toneomfanget er inden for en kvint, og salmen derfor meget nem for menigheden at tilegne sig.

”Lille Guds barn, hvad skader dig” kalder menigheden ind i selvforståelsen af at være Guds elskede børn. Det er helt sikkert, at en prædiken, der omtaler bekymringen i vores tid og vores samfund, ikke kan fjerne alle skyggerne, og det skal den heller ikke forsøge. Salmen må derfor synges i trods, som udtryk for at det at have Kristus som Herre forankrer menigheden i et håb, der ikke er af denne verden. Det er en sats i bueform og med de mange vers kan det anbefales at lade en alternativ ledsagesats fuldende salmen på ottende og sidste vers.

”Opløft jeres hjerter til Herren”, lyder de ord, som indleder nadveren. Menighedens håb er forankret i Kristus. Ordet er midt iblandt os, og når vi går til alters samles vi om, spiser og drikker det ord og det håb ind i os. ”Midt iblandt os er Guds rige” er en romantisk salme på Gades melodi, igen i bueform og meget sangbar. Samtidig er versene korte hver især og derfor fine til altergang.

Som slutsalme synges ”Guds menighed syng for vor skaber i løn!”. Gudstjenesten har afklaret for os, at vi kun har én Herre, nemlig ham som fører os med sit håb og sin kærlighed. Som sådan synger menigheden sin lovsang for Skaberen i løn. Det, vi tror på, er ikke synligt til stede, men en åndelig virkelighed – og dog en virkelighed, der kalder os. Som afrunding på gudstjenesten er det en salmemelodi, som i den grad løfter sangen op som en lovsang bør gøre. Samtidig er den kort – tre vers som symboliserer treenigheden: Fader, Søn og Helligånd.