Fortsæt til hovedindholdet
2. søndag i fasten
Salmevalg 2. s. i fasten

Salmevalg

DDS 753 Gud, du som lyset og dagen oplod

DDS 508 Bryd frem mit hjertes trang at lindre

DDS 410 Som tørstige hjort/ 
100S 896 Som hjorten der tørster

DDS 158 Kvindelil! din tro er stor

100S 860 Vi finder fred i kirken/ 
DDS 217 Min Jesus lad mit hjerte få

DDS 65 Troens smykke, Jesus sød

1. salme: ”Gud, du som lyset og dagen oplod”. Morgensalme, der hylder Guds majestæt og takker for, at han lader mørket vinde over lyset. August Windings melodi er stærkt opløftende, sangbar og karakteristisk, klassisk opbygget med højdepunktet på det rigtige sted.

2. salme: ”Bryd frem mit hjertes trang at lindre” har kyrie-karakter, det nødstedte og længselsfulde menneske står foran Gud og synger sit: Herre forbarm dig!

3. salme: ”Som tørstige hjort” og ”Som hjorten der tørster” – på samme melodi – er begge gendigtninger af Sl 42 og giver den insisterende længselsfuldt troende mæle. Iben Krogsdals ”Som hjorten der tørster” bringer den gammeltestamentlige salme tæt på både byrum og motorvej, hvor den moderne længselsfuldt troende også bevæger sig rundt.

4. salme: ” Kvindelil! din tro er stor”. Klassisk evangeliesalme til dagen. Genfortæller med en barnlig fortrøstning evangeliets budskab og gør det samtidigt med den syngende i vers 6, hvor der opfordres: ”Syng da, hjerte hvert, som tror”.

5 salme: ” Vi finder fred i kirken” griber tematisk tilbage til det længselsfulde urolige menneske, der søger. Lægger fint op til nadver og kan evt. også synges under uddeling. ”Min Jesus lad mit hjerte få” (på Carl Nielsens melodi) fungerer som bortsendelsessalme, hvis der ikke synges under uddeling.

6. salme: ”Troens smykke, Jesus sød” afslutter jublende. Det viser sig, at Gud er Gud også for den kana’anæiske kvinde og for os. Der er grund til at gå opløftet herfra.