Kursus for præster, funktionspræster,
psykologer, sundhedsfaglige og andre interesserede.
Døgnkursus: 4.-5. oktober 2021
Dette kursus er rettet mod dem som har interesse for det eksistentielle og åndelige omsorgsområde, og for hvem religionspsykologien kan være et frugtbar perspektiv til en teologisk, psykologisk eller sundhedsfaglig profil.
Uddybende kursusbeskrivelse:
På dette kursus vil vi med afsæt i religionspsykologien invitere til en samtale mellem psykologien, teologien og sundhedsfagene. Teologien og psykologien er gamle samtalepartnere, og begge fag er integreret i sundhedskonteksten mens religionspsykologien i en dansk sammenhæng er en ikke-disciplin. Udgangspunkt for dette kursus er at der med religionspsykologien er et uforløst potentiale ift. den åndelige og eksistentielle omsorg, og dertil en mulighed for at genoptage samtalen mellem teologi og psykologi.
Et omdrejningspunkt vil blive en undersøgelse af hvordan en inkludering af begrebet ånd som en iboende kvalitet ved det at være menneske, kan underbygge et helhedsperspektiv på menneske, sundhed og omsorg. En sådan rummelig antropologi vil give mulighed for en besindelse i forhold til tidens fremherskende positivisme og materialistiske menneskesyn. Med Covid19 har den værste sundheds- og samfundsmæssige krise i nyere tid genaktualiseret teologiens og religionspsykologiens stemme som et potentiale til at producere relevant viden og rådgive i forhold til forebyggelse, intervention og rehabilitering i en krisetid.
I løbet af de to kursusdage vil vi skabe rum for at garvede entusiaster og nysgerrige "begyndere" kan samles og blive klogere på, hvad religionspsykologien er i dag, og hvad dens praksis-potentiale i sundhedsfeltet og for præster og psykologer er nu og i fremtiden.
Med afsæt i et norsk eksempel på, hvordan religionspsykologi kan drives i praksis gennem videnskab, undervisning og praksisorientering, vil vi diskutere hvad religionspsykologien kan og ikke kan i en dansk kontekst. Endelig vil vi fordybe os i nogle eksplicitte religionspsykologiske temaer som eksistentiel og åndelig omsorg ift. religionstilblivelse og religiøsitet blandt børn / unge og i forhold til sorg og skyld.
Kurset gennemføres som en kombination af teoretiske oplæg, fælles eksplorering af cases og refleksionsøvelser. Kurset har en forskningsvinkel: Program-tilrettelæggerne er interesseret i at få belyst forholdet mellem sundhed, psykologi og teologi med henblik på en videre udvikling af et forum for religionspsykologi. Af den grund er der indlagt en brainstorm i form af et semi-struktureret fokusgruppeinterview i starten af kursus. Deltagere er naturligvis garanteret anonymitet.
Af programmet:
Professor,
dr.theol. Lars Danbolt, Praktisk Teologi & Religionspsykologi, MF, Oslo:
Perspektiver på religionspsykologi mellem sundhedsfagene,
teologi og psykologi
Workshop: Semi-strukturerede fokusgruppe-interviews.
Cand.psyk & postdoc. Dorte Toudal Viftrup, SDU, og lektor, cand. psyk. ph.d. Heidi Frølund Pedersen, AU:
1. Børns religiøsitet: hvad betyder den for børns eksistentielle tryghed og psykologiske identitetsdannelse?
2. Eksistentielle udfordringer og erfaringer i mødet med Covid: forskningsresultater fra Norge / Danmark.
Lektor, mag.art. & ph.d. Aksel Haaning, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab:
Fænomenet Ånd. Ifølge Jung fører kristendommens mangel på en moderne forståelse af ånd og spiritualitet det moderne menneske ind i den terapeutiske konsultation.
Kan man med udgangspunkt i en teologisk og psykologisk kontekst tale om ånd som konstituerende for en antropologi for det hele menneske?
Lars Danbolt og dr.philos.prof. Hans Stifoss-Hanssen, VID, Oslo:
Især når livstruende eller kroniske lidelser rammer, er evnen til at klare sig, til at cope, afgørende.
Ikke desto mindre er det kun i ringe grad et tema, fx i klinikken. Men hvorfor nævnes åndelig omsorg sjældent i litteraturen om psykologisk mestring?
Plenum drøftelse og afslutning: Hvad har et religionspsykologisk perspektiv at tilbyde? Hvilken betydning kan det få for fremtidens arbejde i snitfladen mellem sundhedsfagene, psykologi og teologi? For det tværfaglige samarbejde?