Fortsæt til hovedindholdet
FUV
Kursusprogram

Moderne islandsk litteratur

På kurset skal vi så vidt muligt komme rundt om hele den islandske litteratur fra middelalderen til i dag! 

Der er tale om en ekskursion til Island. Deltagerne skal selv betale for rejsen (kr. 2.575) og lovpligtig forsikring (kr. 455).
Uddybende kursusbeskrivelse:
Hovedvægten vil inden for ældste tid ligge på gude- og heltekvad, Snorres eddasagn og et sæt centrale islændingesagaer. I 1600-tallet gør vi holdt ved salmedigteren Hallgrímur Pétursson, og af det 20. århundredes fortællere er Halldór Laxness og Gunnar Gunnarsson jo umulige at gå udenom. Endelig vil deltagerne komme til at møde et firkløver af højst nulevende islandske forfattere, hvoraf tre har det til fælles, at de har modtaget Nordisk Råds Litteraturpris. Yngst i programmet bliver Gerður Kristný, med hvis maskulinitetsskeptiske digtkreds Blodhingst båndet knyttes til Den Poetiske Edda.
   Umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb vil de optagne deltagere få tilsendt et fyldigt, men ikke uoverkommeligt tekstudvalg og en bibliografi til hjemmeforberedelse.
Af programmet:
Erik Skyum-Nielsen:
1. Generel introduktion til islandsk litteratur efter 1945.
2. 
Introduktion til de fire forfattere, vi skal møde.
3. 
Dialog med middelalderlitteraturen i moderne islandsk digtning og filmkunst.

Besøg på Árni Magnússon-instituttet for islandske håndskriftstudier v/lektor, ph.d. Annette Lassen, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KU.

Forfatter og forlægger Halldór Guðmundsson:
Halldór Laxness og Gunnar Gunnarsson.

Forfattermøder:
1. 
Gerður Kristný.
2. 
Einar Már Guðmundsson.
3. 
Gyrðir Elíasson.
4. 
Auður Ava Ólafsdóttir.

Der indgår desuden en ekskursion til Ísafjorður (landskabet for Jón Kalman Stefánssons romantrilogi "Himmerige og helvede") og til de gamle bispesæder Skálholt og Skagafjörður.
Dato:22. august - 31. august 2022
Kursusleder:Lektor em. Benny Grey Schuster og Lektor Erik Skyum-Nielsen
Målgruppe:Præster
Kursustype:Internatkurser
Kursussted:Rejsekursus
Kursus-id:K. 51/22 - 2576
Ansøgningsfristen er udløbet