Uanset om præsten formelt er daglig leder, så indebærer det at være præst i en folkekirkelig menighed både ret og pligt til at lede. Præsten har en organisatorisk indplacering og et kald, der betinger en ikke mindst faglig ledelsesopgave i forhold til menighedsrådet, som præsten er født medlem af, og en både faglig og helt konkret ledelsesopgave i forhold til medarbejdere på arbejdspladsen. Det gælder f.eks. tilsyn med kirkebogsføring og varetagelse af gudstjenester og kirkelige handlinger. Men det rækker også meget videre. Præstens ledelse har betydning for prioritering af opgaver, bevidsthed om legitimitet og sikring af legalitet, for folkekirken bygger også på et omfattende lovgrundlag. Opgaverne kan man gå til på mange måder. Vi vil se på nogle af dem over tre kurser af fire dage. Det første modul beskæftiger sig med lovgrundlaget, med folkekirkens demografiske vilkår og udvikling og med grundlæggende organisationsteori. Det andet modul fokuserer på ledelse af mennesker gennem strategisk ledelse, forandringsledelse, motivationsteori og social kapital. Endelig indeholder det tredje modul en perspektivering af de skriftlige opgaver, der er en væsentlig del af kurset.
Der er lagt op til en høj grad af deltagerinvolvering.
Når man melder sig til specialuddannelsen, melder man sig til alle tre kurser og de to teamsmøder, der er indlagt i forløbet. Undervejs skal der affattes en skriftlig opgave på max. 15 sider på baggrund af et pensum på 500 sider. Eventuel litteratur til kurset vil foreligge i form af kompendier, men der vil også være en eller to bøger, som kursisten selv må anskaffe sig. Der vil også indgå læsning af tekster både før og under kurset.
Per Melhof og Morten Christiansen, FUV:
1. Introduktion
til ”Specialuddannelse i organisation og ledelse i folkekirken” og til
hinanden
2. Oplæg og samtale: Embede og embedsforståelse
3. Grundlæggende teorier om
organisation og ledelse
4. Fremlæggelse af emneområder ved kursister. Indkredsning af temaer og aftaler om det videre
arbejde
Professor emerita Lisbet Christoffersen, cand.jur.
Ph.d.:
Ledelse og tilsyn i folkekirken
Stiftskontorchef Bodil Abildgaard, cand.jur., Viborg
Stift:
Hvordan fungerer ledelse og tilsyn i praksis?
Seniorrådgiver for bispekollegiet Klaus
Kerrn-Jespersen, cand.polit., tidligere kontorchef i Kirkeministeriet:
Det store billede … Folkekirkens demografiske og økonomiske status og udfordringer
… Og hvad betyder de for ledelse på lokalt niveau?