Som moderne mennesker forbinder vi ofte ordet mystik med noget unormalt og ekstremt: munke og nonner, der i isolerede klosterceller har mystiske oplevelser af Gud, clairvoyante og spiritister, der kan se ud i fremtiden eller viderebringe beskeder fra de døde, stigmata, grædende Jomfru Maria-statuer, poltergejstaktivitet, nærdødsoplevelser og andre paranormale hændelser. Og selvom alle disse fænomener ganske rigtigt er mystiske, kan ordet mystik dog også henvise til en så at sige mere normal og udbredt kontemplativ tradition inden for kristendommen.

I en vis forstand begynder den kristne mystik vel allerede med Paulus, som aldrig bliver træt af at minde de Kristustroende om, hvordan de på mystisk vis er forbundne med Gud og hinanden, idet de alle nu er i Kristus, og Kristus er i dem. Blandt oldkirkens og middelalderens teologer finder vi en vedvarende refleksion og meditation over kristendommens grundmysterier: Guds transcendente og ubegribelige væsen, den mystiske enhed med Gud i Kristus, kirkens forvaltning af det hellige mysterium i liturgien osv. Senere bliver mystikerne en betegnelse for de fromme kristne mænd og kvinder, som havde en teologisk lære og forkyndelse, der på væsentlige punkter afveg fra den officielle kirkelære. Disse ”mystikere” havde ofte en mindre juridisk præget og mere spirituel, erfaringsnær og universel kristendomsforståelse: alt lever og ånder og er i den Gud, som i sit væsen er kærlighed; Han gennemstrømmer alle ting og bevæger os alle til at tage stadig mere fuldkommen del i Hans væsen, så Gud til sidst kan være alt i alle.

På dette kursus skal vi beskæftige os med den kristne mystik i både antik, middelalderlig og moderne udformning. Vi skal blandt andet undersøge, om ikke mange af de såkaldte mystikere har en kristendomsforståelse, som fremstår både teologisk overbevisende og relevant og tiltalende for os i dag. Formålet med kurset er at bidrage til den stadige fordybelse i den kristne tro og give inspiration til forkyndelsen og det kirkelige arbejde i det hele taget.