Glædelig jul og godt nytår 

Vi har alle gjort os en række af erfaringer under de sidste par års epidemi. Livets skrøbelighed og udsathed er blevet tydeliggjort – og samtidig at døden ikke kun er et individuelt, men også et kollektivt anliggende. Hele samfundet har ikke kun skullet forholde sig til epidemien i praksis: Hvordan håndterer vi den? Men også i teori og refleksion: Hvordan passer vi bedst på hinanden, hvordan viser vi omsorg, hvad er et værdigt liv og en værdig død?

Julens budskab: at Gud blev menneske, og at livet dermed har fået en fylde, som vi ikke selv kan give det, er værd at huske på i decembermørket.

Salmedigteren Lars Busk Sørensen fremhæver, at julenat fødtes et håb, som kan give livsmod og udgøre et værn imod at forveksle realisme med kynisme:

1. Så hør dem da endnu en gang, 
de løfterige ord,
som himlens høje engle sang
om julefred på jord.
Vær stille bange sind,
og læg dig kolde vind,
mens Gud med barnehånd
bevæger verden.

2. Og hærges jordens lille sted
af had og hykleri,
og lyder fromme ord om fred
som blodig ironi,
her lever dog et håb, 
her går et længselsråb
at Gud med barnehånd
bevæger verden

(nr. 819, 100 salmer)

Vi skal turde at indgå i fællesskabet på sårbarhedens præmisser, for kun på denne måde kan vi fastholde den afgørende sammenhæng mellem frihed og ansvar, individ og fællesskab. Julenat fejrer vi, at også Gud indgår i et fællesskab med os på udsathedens præmisser.

En stor tak for samarbejde og møder i det forløbne år: om kurser og uddannelser, netværk og konferencer, videns- og udviklingsprojekter. Vi glæder os til mere af det alt sammen i året, der kommer.

I ønskes alle en rigtig glædelig jul og et godt og velsignet nytår!

Hans Vium Mikkelsen
Rektor for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter