1. søndag efter helligtrekonger
Holdet bag helligdagen 3

Holdet bag helligdagen

Læs mere om holdet, samarbejdet og processen

Kirsten Wind Retoft

f. 1959, Seminariernes Organisteksamen som 16-årig, Præliminær Orgelprøve 1980 og Kirkemusikalsk Diplomeksamen i 1985. 

Ansat som organist ved Padesø Kirke 1976, Veflinge Kirke 1978 og fra 1985 ved Ringe Kirke 1985 som organist og korleder for tre kor. Korene har medvirket ved flere lejligheder i radio og TV, bl.a. med to omgange af Før søndagen. Dertil kommer diverse CD-indspilninger. 

Undervist ved Løgumkloster Kirkemusikskoles afdeling i Odense fra 1988-2002. 

Siden 2012 kunstnerisk leder af Den fynske Sangskole, Faaborg Midtfyn. Har siddet i kredsbestyrelsen for Folkekirkens Ungdomskor ad flere omgange og været med til at arrangere landsstævner og store korrejser til udlandet. 

Medlem af bestyrelsen for FUKs Nodebibliotek, hvor der aktuelt arbejdes på at finde tekster, musik og sangvalg til lejlighedsgudstjenester

Leif Arffmann

Cand. theol. fra Aarhus Universitet i 1975.

Fra 1975 til 1978 sekretær/fuldmægtig ved Det teologiske Fakultets administration. Ulønnet hjælpepræst ved Vejle Sct. Nicolai Kirke 1976-1978. 

Fra 1978 til 2018 virkede han som residerende kapellan/sognepræst ved Vejle Sct. Johannes Kirke. I ansættelsens første år blev der i samarbejde med organisten udarbejdet en gennemgang af hele kirkeåret med henblik på at indfange den enkelte søn- eller helligdags særlige tone og egenart. 

Provst for Vejle Provsti i perioden 1989-2018.

I perioden 1995 – 2009 medlem af Danmarks Provsteforenings bestyrelse, og i 2002-2009 formand for samme.

I 2006-2007 formand for Haderslev Stifts arbejdsgruppe til udarbejdelse af ”Haderslevartiklerne 2007” – om den kristne tro i dag.

I 2018-2019 prædikenvejledninger i Præsteforeningens Blad pg i sommeren 2020 forfatter til en artikelserie over fem numre om gudstjenesten.


Om samarbejdet og processen

Det tværfaglige samarbejde har flyttet salme- og musikvalget fra et mere rutinepræget arbejde til et arbejde præget af refleksion. Den enkelte søndags særlige karakter har foranlediget en større bevidsthed om salmemelodiens betydning samt givet inspiration til musikvalg. Dette har på den anden side bevirket, at mere 'folkelige' salmer har måttet vige pladsen til fordel for de salmer, der passede ind i den helhedsbetragtning, vi har lagt for den enkelte søndag. Styrken ved at gennemtænke salmerne som en integreret del af et helhedskoncept er, at salmerne derved kan virke som inspiration for præsten i arbejdet med selve prædikenen.

I samarbejdet opnåede vi en fælles arbejdsform, der set i bakspejlet skabte overraskelser. Arbejdsformen gjorde det overraskende nemt at ”kill our darlings”. Eksempelvis var det hos præsten en forudsætning for salmevalget, at der stort set altid skulle være en helligåndssalme hver søndag. Dette viste sig ikke at være tilfældet i det salmeforslag, vi har præsenteret, da dette måtte igennem helhedsbetragtningen. I musikvalget var det også overraskende, at arbejdsprocessen skabte andre valgmuligheder. Søndagens særlige karakter har virket ind på valget af musik; for eksempel ville Bachs Toccata i D-mol for næppe tidligere være valgt som præludium til 4. søndag efter helligtrekonger.