19. søndag efter trinitatis
Tværfagligt notat 19. s. e. trinitatis

Tværfagligt notat

Christiane Bayer Hvas og Lisbeth Moesgaard Lindegaard

Vi er begge optaget af Peter-figuren i evangeliet. Peter kaldes af Jesus, og siden er det også ham, Jesus siger, at kirken skal bygges på, endda selvom Peter svigter. Er Peter klippe eller rokkesten, eller begge dele? På det punkt ligner han Jakob, som vi møder i lektien. Han er heller ikke lige klippefast eller hæderlig – han snød sig til faderens velsignelse – men dog velsignes han af Gud. 

Paulus, som har skrevet epistlen, er der måske også noget Peter i? Selvom han havde meget på samvittigheden ved at have forfulgt kristne, blev han omvendt og hørte Jesus tale til sig, blev apostel og var dermed med til at opbygge kirken. Der er noget både inspirerende og oplivende ved, at det er sådanne dybt menneskelige personer, Kristus bygger sin kirke på, for så er der også håb for os andre. Guds velsignelse og løfte om troskab gælder også sådan nogen som os.

Samtale om gudstjenestens musik generelt: Ligesom vi godt kan lide, at salmevalget er varieret, så må musikken i øvrigt også gerne være det – i den enkelte gudstjeneste såvel som gudstjenesterne imellem. Den ene søndag er der måske meget strofisk musik, fx hvis der synges salmer under altergangen, og præ- og postludiet erstattes af introitus og exitus – mens en anden søndag har et helt andet udtryk og musikvalg. 

En sådan variation er berigende og vidner om en stor musikalsk rigdom og tradition. Det lægger sig i forlængelse af, hvad Luther sagde om gudstjenesten: at alt, hvad der kan klinge, skal klinge i evangeliets tjeneste (”Deutsche Messe”, WA 19, 73:21-25). Eller det kan forstås som et udtryk for, at de forskellige lemmer og dele på hver deres vis bidrager til bedste for den sag, vi er fælles om, jf. dagens epistel om et legeme med mange lemmer). Den musikalske variation og rigdom kan også dyrkes ved inddragelse af flere instrumenter, hvis muligheden findes.


Noget om vores metode 
Før mødet om en given søndag havde vi hver især læst teksterne og tænkt i mulige salmer til dagen. På selve mødet læste vi som det første teksterne sammen. Undervejs i projektet opstod en særlig praksis: Organisten læste teksterne for præsten, som lyttede uden at læse med. Især for præsten var det en sjov øvelse, som tydeliggjorde, at en tekst tages anderledes ind, når den kun går ind ad øret – som det ofte er tilfældet for kirkegængere. Nogle ting høres tydeligere, andet fanger man ikke. Denne lytteøvelse kunne også være en påmindelse om, at ”troen kommer af det, der høres” (Rom 10,17), og at man via øret måske lytter mere med hjertet end med forstanden.

Efter oplæsning af teksterne dykkede vi ned i ord, begreber og billeder, der rørte, udfordrede eller på anden vis standsede os, og via den proces fandt vi gudstjenestens tema eller røde tråd. Samtidig hermed foretog vi salmevalget, som kom til at bestå både af salmer, vi hver især havde fundet i forvejen, og salmer, vi fandt sammen. I valget af salmer har vi lagt vægt på, at deres melodier ’fortæller teksten rigtigt’. Dvs. at melodien passer til teksten, hvad angår betoninger, tonalitet, rytme og stemning. Derudover har vi haft som mål at lægge ’plejer’ væk, og fx gå efter nye salmer samt komme godt rundt i rigdommen og mangfoldigheden af salmer. Dog naturligvis med en balance mellem nyt og gammelt, kendt og mindre kendt.

I det tværfaglige møde oplevede vi begge at få øje på andre aspekter, sådan at vores respektive fokus og tilgang flyttede sig qua samtalen. Gudstjenesternes vinkling, linje og tema er derfor resultat af den fælles drøftelse. Til slut valgte vi sammen en kollekt, der passede til temaet. Og derefter færdiggjorde vi hver for sig henholdsvis musikvalg og homiletiske overvejelser, som der var sprunget idéer til i den fælles drøftelse. Vi har begge ført pennen i det skrevne produkt.

Arbejdsmetoden har været grundig og givende, samtidig med at den har været effektiv og struktureret, hvilket også vil være nødvendigt, hvis den skal kunne bruges i det daglige virke. Vi har fundet processen inspirerende, fordi vi begge blev udfordret på vores vanlige praksis og i samarbejdet fandt nye tilgange til tekster, salmevalg og musik