DDS 81 Fryd dig, du Kristi brud
KSB 901 Himlens hvide stilhed
DDS 271 I jomfruer, I kloge
DDS 83 Glæd dig, Zion, glæd dig, Jord
DDS 268 Zions vægter hæver røsten
DDS 80 Tak og ære være Gud
Dagens temaer er årvågenhed, dom og forløsning. Vi begynder med "Fryd dig, du Kristi brud". Menigheden er Kristi brud, et velkendt billede på det nære forhold mellem Kristus og de troende - og ikke brudepiger som i evangelieteksten. Vigtigere er dog opfordringen til fryd, fordi frelseren kommer.
Til Malakias’ tekst er skrevet en ny salme, " Se min engel", nr. 821 i 100 salmer. Vi har dog valgt at læse den smukke Esajastekst om paradistilstanden, hvor ”ulven skal bo sammen med lammet”. Efter denne synges vintersalmen fra Kirkesangbogen "Himlens hvide stilhed". Den er først og fremmest valgt, fordi teksten er smuk og indholdet godt med stærke og enkle billeder fra både jul og påske (vers 4 og 5). Salmen fortæller – ligesom Esajasteksten – at den verden, der er skabt i skønhed, ved Guds nåde bliver virkelighed igen.
"I jomfruer, I kloge" lægger op til evangelieteksten og synges på den smukke melodi til "Hvorledes skal jeg møde". Efter prædiken vælger vi "Glæd dig, Zion, glæd dig, Jord", hvor vers 4 slår fast, at ”over de genløstes land, han på nådens stol er dommer”.
Som nadversalme foreslog organisten "Zions vægter hæver røsten", som passer til evangelieteksten netop denne søndag – også fordi, der findes en række orgelkoraler over netop denne gamle adventssalme, blandt andre J. S. Bachs kendte og smukke koralbearbejdelse.
Sidste salme er "Tak og ære være Gud", som slutter med bønnen om, at vi, når Jesus kommer igen, må være beredte.
