5. søndag efter påske
Tværfagligt notat 5. s. e. påske

Tværfagligt notat

Flemming Christian Hansen og Lone Vesterdal

Der findes denne dag en bønstematik, som er mest udpræget i Jesu egen bøn for verden. Der er også en kredsen om begreber som fuldendelse og herliggørelse. Jesus taler om, at han har herliggjort Gud på jorden ved at fuldføre den gerning, han er blevet givet. Som i de øvrige Johanneslæsninger mellem påske og pinse er der også en cirklen mellem treenighedens tre personer: Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd samt de troendes fællesskab med treenigheden. Disse tre tematikker afspejles i både salmevalg, homiletisk refleksion og musikvalg.

Om søndagene mellem påske og pinse
Vi har skrevet om søndagsgudstjenesterne mellem påske og pinse med et dobbeltperspektiv: både at dykke ned i hver enkelt søndags tekster, kollekter, salmer og musik, men også hele tiden at have øje for en mere overordnet sammenhæng imellem søndagene. Vi anser søndagene for at være en udklang af påsken, som ændrer sig undervejs og ender med at være en slags stilfærdig, mild og lyrisk forberedelsestid til pinsen – nærmest på linje med advent og faste som forberedelse til jul og påske. Der er en meditativ, inderlig tone i de mange læsninger fra Johannesevangeliet, som bliver stadig mere fremtrædende gennem de seks søndage. Jesus betoner gang på gang det ubrudte fællesskab mellem ham og Faderen, mellem os og ham, som Helligånden vil gøre levende for os. Denne cirklen og repetition giver teksterne og søndagene deres meditative tone, som vi gennem musikvalget har understreget.