Juleaften
Homiletiske overvejelser juleaften

Homiletiske overvejelser

Noget om jomfrufødsel, en ny skabning og moderne identitetspolitik

Matthæus, som tankevækkende nok er ’den jødiske evangelist’, lægger vægt på, at Maria var jomfru. Er det vigtigt at holde fast på historien om jomfrufødslen? Kan en historie om en jomfrufødsel overhovedet sige det moderne menneske noget? Og har historien noget som helst bud i en senmoderne virkelighed? I høj grad!

Fortællingen om Jesus begynder med, at en ung kvinde, der aldrig har kendt en mand, bliver gravid og føder en søn. Det er nyt. Mandens videreførelse af slægten er helt central i Det Gamle Testamente. Her henter man sin identitet/selvforståelse fra sit tilhørsforhold til familie, slægt, stamme, land. Blodets og sædens bånd er så vigtige, at selve pagtstegnet mellem Gud og menneske består i omskærelse af det mandlige lem. Og kulturfundamentet handler i høj grad om kønsidentitet, frugtbarhed, børneavl og ægteskab.

Jomfrufødslen bryder med dette. Maria føder et nyt menneske. Det Nye Testamente kalder ham den nye Adam. Og som historien udvikler sig, bliver alting nyt. Lovens stentavler bliver til skønsomme menneskehjerter. Lemmets omskærelse bliver til hjertets omskærelse. Tempelbygning bliver til legemets tempel osv.

Marias fødsel af Jesus er en ny måde at forstå mennesket på, og der indføres en ny skabelse(sorden): Mennesket som født af Guds ånd.

Med Paulus kommer det nu ikke an på "at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand eller kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus, og hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte" (Gal 3, 28-29). Hvad der tæller, er Guds løfte!

Jo, jeg er mit navn, min slægt, min familie, mine rødder, mit land, mit køn, min seksuelle orientering. Også det. Men før alt det henter jeg min identitet i at være født af Guds Ånd og i kraft af hans løfte.

Historien om jomfrufødslen bliver ofte overset af os (moderne) protestanter, der ofte falder bag om ’den nye ordning’ og ophøjer kald og stand osv. til de vigtigste, og ofte adskillende, identitetsmarkører.

Men vi er født af Ånd! Og derfor kommer det ikke an på at være jøde eller græker – altså det nationale. Det kommer ikke an på at være træl eller fri – altså det sociale. Det kommer ikke an på at være mand eller kvinde – altså kønnet – homoseksuel, heteroseksuel, transkønnet.

Vi er alle én i Kristus Jesus, og hører vi Kristus til, er vi arvinger i kraft af Guds løfte.