Juledag
Salmevalg juledag

Salmevalg

DDS 100 Kimer, I klokker

KSB 939 Dagen gror af morgengryet

DDS 95 Fra Himlen højt kom budskab her

DDS 98 Det var ikke en nat som de andre

KBS 973 Begyndelsen er ordet

DDS 99 Velkommen igen, Guds engle små

Juledag i anden tekstrække adskiller sig fra første tekstrække i kraft af Johannesevangeliet om Ordet. Men selv om Ordet kan opfattes som en abstraktion i forhold til fortællingen om Jesu fødsel med stald, hyrder og engle, er der en væsentlig og konkret indgangsvinkel at tage fat i. Ud over ordets skabende kraft giver dagen også mulighed for at huske på selve skabelsen, som man hører om i den gammeltestamentlige læsning.

"Kimer, I klokker" 
Grundtvigs salme kan kun synges på denne placering juledag. Derfor vil vi gerne begynde med den, uanset, at den også var foretrukken i første tekstrækkes forslag. Den langsomme gyngen i fraserne i Henrik Rungs melodi matcher en kirkeklokkes bevægelser frem og tilbage, og melodiens udformning er en romantisk hymne. Vi finder her et særkende for danske, romantiske salmemelodier, som er helt unikt. Desuden kommer menigheden godt i gang, både tekstligt og sangligt.

"Dagen gror af morgengryet" 
På et tidspunkt må vi vove at vælge anderledes end det traditionsbundne og indsungne, og det sker så her med Benedicte Hammer Præstholms salme fra 2012. Det er en skabelses- og ikke en julesalme som sådan, men i vers 5 og 6 får ordlyden glans af julens lys i ordene ”strålesvøb” og læsningen fra 1. Mosebog klinger fint ud sammen med ”toner stemt til Åndens sange”. Melodien af Christian Præstholm (2012) har en klar arkitektur med fokus på treklange, hvilket giver en renhed i intervallerne, som om man netop skal skabe noget nyt fra en begyndelse (tænk på partialtonesystemet, hvor den første overtone er oktaven over grundtonen og den anden er kvinten over. De første intervaller skaber en meget ren og ’uberørt’ klang.)

"Fra Himlen højt kom budskab her"
Efter den korte, men stærke læsning fra Johannesbrevet, skal menigheden snart høre om Ordet og den meget væsentlige sammensmeltning med Gud. Så hvis ordet skal have god vægt her i næste salme, så er det af betydning, at vi modtager et vigtigt og væsentligt budskab med godt nyt, uden guirlander og pynt: Luthers stærke jule(børne)salme har det hele: fortællingen om fødslen, refleksionen, hjertets åbenhed og lovsangen. Melodien tilskrives Valentin Schumann (1539). Måske har Luther selv haft en finger med i spillet i de reformatoriske salmer, hvor det stadig ikke er helt afklaret, om Schumann primært var udgiver eller selv var komponist. Givet er det dog, at melodien trykkes i Schumanns samling i 1539. Der er energi i melodien, idet de korte optakter frisker op. Der er god bevægelse i fraserne, det indikerer foretagsomhed: Englene skal ned, vi skal gå med hyrderne, vi skal glemme sorg og savn.

"Det var ikke en nat som de andre" 
Skabelsen, lyset og ordet kommer brusende i møde i denne meget synsbetonede salme af Johannes Johansen. Han anvender behændigt en negation til at fremmane det positive, og slutningen er meget storladen og flot bygget op. Axel Madsens melodi (1978) kan nok forekomme lidt tør ved siden af de romantiske julemelodier, men den har potentiale til en processionsmelodi, især hvis man ikke spiller den for hurtigt. Så kan man fremkalde det bedste i melodien og få den til at folde sig ud sammen med Johansens engle og lys.

"Begyndelsen er ordet" 
Skønt ingen decideret nadversalme, er der en klar bekendelse til ordet / Kristus i salmen. Kirsten Tange Jørgensens salme fra 1998 hører hjemme her på anden tekstrækkes juledag. Den behandler alle vore tematikker for denne juledag: ord, ånd, lys, skabelse. Johan Frandsens samtidige melodi er en fin og elegisk melodi, der giver det kendte versemål vinger og løfter teksten, især i de sidste fire linjer. Den er oprindelig komponeret i e, og dens kvaliteter kommer bedst til sin ret i netop denne toneart. Fremføres salmen af kirkens kor i udsættelsen for blandet kor (Versebog om det Guddommelige, Poul Kristensen 1993) kommer den ’hjem’ til sit tonale udgangspunkt i e. I Kirkesangbogen er angivet d som toneart, men efter min (organistens) mening, er den velvilje, man ønsker at komme menigheden i møde med, ikke til gavn for klangen og helhedsoplevelsen. Ønsker man alligevel at benytte melodien i d til fælles sang, er det nok en fordel at benytte den angivne becifring, som giver en forenklet harmonik. Er man virkelig glad for teksten, og tør man ikke anvende en nykomponeret melodi til menighedssang, kan man synge salmen på melodien til DDS 716 "Guds godhed vil vi prise".

"Velkommen igen, Guds engle små" 
Vi lægger denne elskede salme af Nicolai Frederik Severin Grundtvig til slut, både som menighedens belønning for at have klaret juledags nye salmer sammen med os, men også, fordi tekstens placering umiddelbart før gudstjenestens afslutning giver os anledning til at tage julen med os ud af døren og hjem; og englene tager med, uanset traktementet derhjemme! Melodi: A.P. Berggreen 1832 med sine glade D-dur treklange eller C.E.F. Weyses ædle melodi 1838, alt efter stedets tradition.