Sidste søndag efter helligtrekonger
Salmevalg s. s. e. h3k

Salmevalg

DDS 402 Den signede dag

DDS 332 På Jerusalem det ny

DDS 57 Herre, fordi du 

DDS 66 Lyslevende fra Himmerig

DDS 319 Vidunderligst af alt på jord

DDS 59 Jesus os til trøst og gavn

Som første salme vil det være en god ide at synge en salme, der ligesom Esajas-teksten anvender flotte, om end ganske andre ord-billeder fx "Den signede dag". Salmens sidste vers udtrykker imidlertid også en vision om borgen ”så prud og grand”, der lægger sig op ad Esajas' ord om ”Herrens tempelbjerg”. Udtrykket fra Esajas-teksten: ”kom, lad os vandre i Herrens lys” kan også knyttes til flere af salmens lystemaer, som eksempelvis vers 3: ”thi evig nu skinner livets lys”.

"På Jerusalem det ny" forbinder teksten fra Esajas med episteltekstens brev til menigheden i Kolossae. ”Den store konges by” i vers 1 har en fast grundvold (vers 2) ganske som ”Herrens tempelbjerg står urokkeligt” hos Esajas. Når det i salmen hedder ”Herren Jesus Krist, som urokket står for vist” (vers 2) og ”han er sandhed, liv og vej” (vers 3), korresponderer det med episteltekstens ord om, at ”hemmeligheden er: Kristus i jer, herlighedens håb”.

Den hemmelighed, som epistelteksten taler om, bliver forklaret i salmen før prædikenen, "Herre, fordi du". I salmen foregribes også evangelietekstens ord om den ophøjede Kristus, der først skal dø. Det kan endvidere anbefales, efter to salmer med romantiske melodier, at synge en salme af en hel anden melodimæssig karakter. Vi finder Børge Rings melodi mest sangbar. Melodien understøtter versets todeling, ved at melodien begynder forfra efter tredje strofe.

På denne søndag er det en god ide at vælge en salme, der sammenfatter inkarnationens handlinger, således at helligtrekongerstidens evangeliske beretninger bringes på kort form. Dette sker i "Lyslevende fra Himmerig", hvortil kommer, at det fortidige, nutidige og fremtidige aspekt bliver understreget, således som det programmatisk udtrykkes i vers 6 ”du var, du er og kommer”. Da det netop er sidste søndag efter helligtrekonger, er vi så langt fra julen, at melodien næppe bør være "Et lidet barn så lysteligt"; med udblik til fastetiden kunne melodien til "Her ser jeg da et lam at gå" vælges i stedet.

Som nadversalme giver det god mening at vælge "Vidunderligst af alt på jord", hvor nadvertemaerne spiller en væsentlig rolle (vers 4 og 6). Der er imidlertid også i vers 7 tale om en nedadgående bevægelse, der i lighed med evangelieteksten ændrer sig til noget opadstigende. Barnekows melodi har et nedadgående tema, men stiger for hver linje og egner sig derfor bedst til teksten.

Som afslutningssalme kan den korte salme om Jesus-navnet, "Jesus os til trøst og gavn", være nærliggende. Evangelietekstens ord om, at han skal herliggøres, ledsages af ordene om at miste sit liv, og denne problematik beskriver salmen i kort form (”han måtte tidlig lære/ at det var et smerte-navn”). Salmen siger også med få ord, at hele den hellige historie handler om det enkelte ”jeg”, ”min jammer på sig tog” og fortæller således, at sagen angår dig, der nu synger salmen. Som melodi vil vi foreslå "Rind nu op i Jesu navn".