2. søndag efter helligtrekonger
Salmevalg 2. s. e. h3k

Salmevalg

DDS 747 Lysets engel går med glans

DDS 22 Gådefuld er du, vor Gud

100S 853/KSB 805: Hvor kærlighed brænder

KSB 974: Jeg gemte alle ordene i hjertet

DDS 292 Kærligheds og sandhed ånd

DDS 29 Spænd over os dit himmelsejl


1. salme: ”Lysets engel går med glans”. Helligtrekongertidens lystema fortsættes her. Salmen leder også tanken hen på tilsynekomsten, et glimt af den guddommelige herlighed (vers 3: ”Englen spreder over jord glansen fra Guds Himmel” og vers 6: ”I hvert solglimt Gud er nær”).  

2. salme: ”Gådefuld er du, vor Gud” lægger sig umiddelbart til tekstlæsningen fra 2. Mosebog kapitel 33. Melodien til ”Kvindelil! din tro er stor” bør anvendes, da salmens fortællende elementer træder tydeligere frem ved den roligt fremadskridende melodi fra 1544. Melodiens karakter af folkevise understreger dette.

3. salme: ”Hvor Kærlighed brænder” lader den menneskelige kærlighed blive udledt af den guddommelige kærlighed. Mennesket opdager den guddommelige kærlighed, erkender taknemmeligheden over den og beder om, at handlingerne i livet må ske i overensstemmelse med kærligheden. Ligeledes er den guddommelige kærlighed forudsætningen for den menneskelige: ”Vi lever i tiden, hvor du elskede først”. Kærligheden sættes endvidere ind i miraklernes og undernes sammenhæng. Salmen knytter derved episteltekstens tale om kærligheden og evangelietekstens forkyndelse af den guddommelige kærlighed sammen.

4. salme: ”Jeg gemte alle ordene i hjertet” anvender helligtrekongertidens tilsynekomst-tema i et vedkommende sprog og med en eksistentiel anvendelse af stedordene: ”jeg” ”vi” og ”du”.

5. salme: ”Kærligheds og sandhed ånd” forener kærlighedstemaet og evangelietekstens vinunder-tema i vers 3, hvor Kristus som det sande vintræ er drikken til hjertet og i hver gren og kvist er levesaften for mennesker, så kærlighedens gåde (vers 2), den selvhengivne kærlighed, bliver forstået som dette, at Gud blev menneske.

6. salme: ”Spænd over os dit himmelsejl”. Denne indeholder lystemaet i vers 1, og knytter i vers 2 ”livets kilde” til evangelietekstens vandtema, ligesom ”fællesskabets herre” i sidste vers kan knyttes til evangelietekstens bryllupstema.