6. søndag efter trinitatis
Salmevalg 6. s. e. trinitatis

Salmevalg 

DDS 725 Det dufter lysegrønt af græs

DDS 396 Min mund og mit hjerte

DDS 598 O Gud, du ved og kender

DDS 522 Nåden er din dagligdag

DDS 321 O kristelighed

100S 813 Solen begynder at gløde

Gudstjenesten åbnes med en sommersalme, ”Det dufter lysegrønt af græs” som lovpriser skaberværket og peger hen på det ord, der skaber liv af døde, ”en verden grøn af grøde”. Her synger vi både om den sommer, der er kommet til os, på det konkrete plan, og om den forkyndelse, der skal komme os i møde ved denne gudstjeneste – i sidste vers formuleret som en bøn om, at alt skal blive nyt. Waldemar Åhlen har skrevet en skøn nordisk sommermelodi, der klæder teksten fint.

Det ord, Herren taler, er os ikke fjernt, det er dig ganske nær, i din mund og dit hjerte, siges det i den gammeltestamentlige læsning. L. M. Lindeman rammer fint dualismen i tekstens fryd og smerte med sin vekslen fra mest mol til dur i melodien til ”Min mund og mit hjerte”.

Paulus’ udlægning af dåben som nyt liv i og ved og med Kristus giver mennesket en ny retning for sit liv. Vi lever ikke for os selv, men for Gud og vores næste. Kingos salme ”O Gud, du ved og kender” beder Gud om ’daglig styrke’ til at kunne leve i denne sammenhæng. Og salmens melodi understøtter den selvindsigt, at det ikke kommer af sig selv, indefra. Vores gudsdyrkelse er uløseligt forbundet med det liv, vi lever sammen med andre.

Dette opsummeres på en enkel måde i salmen efter prædiken, ”Nåden er din dagligdag”. Martin Elmquists melodi har en fin rytmik, der understreger, at vi har med en salme fra slutningen af det 20. århundrede at gøre.

Nadversalmen ”O kristelighed” understøtter mødet mellem det fjerne og det nære. ”O vidunder-tro!” skriver Grundtvig. Det er troen, der bygger bro og lader os se ind i det land, hvor kærlighed bor. Vi er opmærksomme på det sidste vers, når vi vælger nadversalmer, fordi det synges af menigheden efter bortsendelsesordene. Vi følger mange kirkers tradition med at vælge M. L. Lindemans melodi til ”O kristelighed” og Otto Mortensens til ”Jeg kender et land”.

Sidste salme, ”Solen begynder at gløde” sender os ud i lyset med sidste vers’ lys, som ’lige’ er skabt – underforstået: ved denne gudstjeneste. Et nyt blik på verden som en skabelsesmorgen. Willy Egmoses melodi har både en stor melodisk sangbarhed med god morgenstemning og et jazzvalsende underlag at vælge til.