Om samarbejdet og processen
Vi sætter som ansatte ved domkirker pris på katedralgudstjenestens lidt større liturgiske og musikalske udtræk, men er også opmærksomme på, at gudstjenesten ikke kun skal forfølge et æstetisk mål, men også have relevans for det storbymenneske, der ikke er fortrolig med den klassiske gudstjeneste.
Under arbejdet med helligdagene mellem juleaften og helligtrekongers søndag har vi ikke blot talt om nutidsmenneskets erfaringsverden, men også overvejet fordelingen af gamle og nye salmer og sat os for at inddrage nyere salmer fra Den danske Salmebog, Kirkesangbogen og 100 salmer. Vi valgte at spille og synge de nye salmer sammen, inden vi valgte dem. Det kan varmt anbefales; for først gennem sang afgiver de deres fulde betydning.
Vi indledte vore samtaler om de enkelte helligdage med at se på tekstudvalgene i bred forstand: kollekter, bibeltekster og de salmer, man normalt forbinder med dagen. I løbet af samtalerne noterede vi i stikord de overraskende mange og forskellige betydningsmæssige tråde, der kom ud af vore samtaler. Det førte til gode samtaler om forholdet mellem kunsten, musikken, teologien og formidlingen. Det er alt sammen forkyndelse. Men artikulationen forskellig.
Når trådene var redt ud, valgte vi at gå videre med én eller højst to af dem (der blev til ’Noget om…’ i de homiletiske overvejelser) og forsøgte derved at lægge farve, stemning og sammenhæng ind over dagen.
Efter disse indledende overvejelser valgte vi salmer i fællesskab. Herefter gik vi hver for sig for at finde egnet musik og for at arbejde med homiletiske overvejelser.
