Dette andet modul handler om undervisning af opmærksomhedsforstyrrede, minikonfirmander og konfirmander – og om inklusion. Anordning, biskoppelig vejledning, konventioner og folkeskoleloven har her sat en ny dagsorden og udfordring. Hvad ligger der af muligheder, og hvordan lander vi dem i virkeligheden?
Af programmet:
Lektor, ph.d. Christina Holm Poulsen, UCSyd Esbjerg:
Hvad skal der til, for at børn oplever sig selv inkluderet i undervisningen?
Sognepræst Jakob Damm Knudsen:
Minikonfirmander og konfirmationsforberedelse med særlige behov – i praksis.
Familieterapeut Gitte Søgaard Jørgensen og familiebehandler Heidi Overgaard, Aarhus kommune:
Konkret forskningsbaseret viden om specialpædagogik og inklusion og praksisrettede værktøjer til brug i undervisningen.
Tegnsprogstolk og sognepræst Mette Gautier:
Tegn til tale og liturgi.
Lars Nymark Heilesen:
1. Konventioner, regler, anordninger og vejledning – hvordan lander vi dem i virkeligheden?
2. Vi er alle mennesker med særlige behov – teologiske perspektiver på handicap og inklusion.
3. På vej mod ny undervisning – specialundervisningens bidrag til folkekirkens dåbsundervisning.