Oversigt over igangværende projekter på vidensområdet.
Folkekirkens Konfirmandundersøgelse
Folkekirkens Konfirmandundersøgelse er et flerårigtprojekt, igangsat på baggrund af præsternes voksende religionspædagogiske og arbejdsmiljømæssige udfordringer i konfirmandundervisningen. Formålet er at etablere grundlæggende viden om konfirmationsforberedelsens aktuelle udformning og at igangsætte et udviklingsarbejde omkring tolærer-undervisning i konfirmandstuen. Dette konkretiseres itre delprojekter: "Konfirmationsalder og klassetrin", "Konfirmander med særlige behov" og "To undervisere i konfirmandstuen".
Horsens og Skanderborg provstier oplever en stor tilflytning og vil udvikle praksis i mødet med nye indbyggere. Projektet sigter på at skabe ny viden om tilflytterne og række ud efter dem i samskabende processer.
God praksis i kontakt til indvandrere og efterkommere
Projektet fokuserer på de nye kristne befolkningsgrupper, der ikke finder vej til medlemskab af folkekirken. Gennem opsamling af eksisterende viden, bred opsøgende indsats, interviews med de nye befolkningsgrupper samt forandringsarbejde søger projektet at skabe indblik i barrierer og vise veje til at imødegå dem.
Pastoral learning in practice - på dansk pastoral læring i praksis - er et fælles skandinavisk projekt, som udforsker nye præsters læring i Sverige, Norge og Danmark fra sidste del af uddannelsen på pastoralseminariet og de første år ind i embedet.