Fortsæt til hovedindholdet

Bibelsk sjælesorg

Kurset giver konkrete metoder, der fx kan anvendes i sorggrupper.

Kurset udbydes i et samarbejde med Det danske Bibelselskab.

Uddybende kursusbeskrivelse:

Bibelsk sjælesorg er udviklet af kirkeledere, psykiatere, psykologer og bibelkyndige. Oprindeligt er metoden udviklet til at hjælpe krigsofre og flygtninge med deres psykologiske traumer, men anvendes nu også i Danmark i ganske almindelige sorggrupper. Bibelsk sjælesorg giver psykologiske og bibelske redskaber til at sætte ord på lidelsen. Den trosbaserede metode er afprøvet af langt over en million mennesker, og undervisningsmaterialet foreligger på næsten 200 sprog.

Læs mere om bibelsk sjælesorg på Bibelselskabets hjemmeside: https://www.bibelselskabet.dk/bibelsk-sjaelesorg

Af programmet:

Grundkurset er baseret på arbejdsbogen Heal­ing the Wounds of Trauma, der er oversat til dansk. Både den og Facilitatorhandbook udleveres på kurset.

Bogen har 11 kapitler – de fem kernekapitler gennemgås. Bibelsk sjælesorg er gruppe-baseret og inddrager case-stories, psykoedukation, sang, bøn, rollespil, kunstterapi og bibelstudier. Klagesalmer spiller en central rolle. Der vil være gruppesamtaler, udveksling på tomandshånd og aktiviteter (husk løsthængende gymnastiktøj).

En vigtig pointe er, at sjælesørgeren gennemgår præcis det samme forløb, som konfidenterne senere kommer igennem i sorggruppen. Dele af materialet kan anvendes efter behov til konfirmander.

En række danske præster med erfaring i metoden bidrager til undervisningen.
Dato:28. september - 2. oktober 2020
Kursusleder:Sognepræst, ph.d. Helle Møller Jensen og International chef i Dansk Bibelselskab Synne Garff
Målgruppe:Præster og Indbudt gruppe
Kursustype:Internatkurser
Kursussted:FUV Løgumkloster/Refugiet
Pris:For andre end præster 6.040,00 kr.
Kursus-id:K. 80/20 - 2174
Ansøgningsfristen er udløbet