Fortsæt til hovedindholdet

Sansning og skønhed. Om skønheden som erkendelsesform og teologisk nødvendighed

Det skønne som erkendelsesform trænger til at blive genopdaget. Ikke mindst i teologien har det skønne spillet en stor rolle, og på kurset vil der både blive set på begrebets historiske baggrund, men også på den aktualitet, det har for det teologiske arbejde.

Uddybende kursusbeskrivelse:

I den klassiske filosofi og op gennem middelalderen spiller skønheden en stor rolle for forståelsen af den ikke-rationelle erkendelse. ”Sent har jeg elsket dig, o gamle og dog altid nye skønhed” skriver Augustin i sine ”Bekendelser”.

Det skønne nævnes ofte sammen med det gode, det sande og det retfærdige. Det skønne har sin ’egen sandhed’ og har en objektiv sandhedsværdi, man kan stræbe efter.  Det skønne er harmonisk, så når noget er ”i den skønneste orden” er det et udtryk, der har rødder helt tilbage til antikkens kosmos-forståelse.

På kurset vil ud over foredrag indgå studietid og fællesdrøftelser.

Af programmet:

Professor dr.phil. et theol. Dorthe Jørgensen, Afd.f. Idehistorie, Arts, AU:
1.Rummet, det skønne og det hellige
2. Det skønnes idéhistorie
3. 
Bønnens æstetik og andagtens poesi (workshop)

Idéhistoriker og organist Lars Rosenlund Nørremark:
"Taksigelsens Fænomenologi"
En fænomenologisk fortolkning af bønnens væsen igennem en læsning af Martin Heideggers "Hvad vil tænkning sige?"


Ph.d. Henrik Zinkernagel:
Æstetisk motivation i fysik. Naturvidenskaben og skønheden


Prof.em. Brian Patrick McGuire: 
1. Augustins opfattelse af skønhed i en verden, der har mistet Guds nåde  
2. Thomas Aquinas’ lære om skønhed samt visionære kvinders opfattelse af Guds skønhed 

Mikkel Wold:
Skønhed som udfordring til den lutherske teologi

Dato:26. oktober - 30. oktober 2020
Kursusleder:Sognepræst Mikkel Wold
Målgruppe:Præster
Kursustype:Internatkurser
Kursussted:Liselund Højskole
Kursus-id:K. 85/20 - 2179
Ansøgningsfristen er udløbet