Fortsæt til hovedindholdet
fkuv.dk
Kursusprogram

Minikonfirmandundervisning med krop

Har du lyst til at få nye ideer og erfaring med inddragelse af billedkunst, musik og drama i formidlingen i minikonfirmandundervisningen? Her er et kursus, hvor kirke- og kulturmedarbejder, organist og præst opfordres til at tage af sted sammen.
Uddybende kursusbeskrivelse:

Det er et teologisk grunddogme, at kristendommen har krop. Det er en fundamental pædagogisk indsigt, at læring må have krop. Det er en erfaring, at der er rigtig meget krop og bevægelse i 10-11 årige. Derfor lader det elementære i kristendommen sig formidle i minikonfirmandundervisningen gennem udstrakt brug af krop og sanser. På kurset får du som underviser teologiske og pædagogiske overvejelser kombineret med konkrete erfaringer og perspektiver omkring brug af billedkunst, musik og drama med minikonfirmanderne. Samtidig er det hele sat ind i den gode kollegiale samtale og udveksling. 
Af programmet:

Teaterpædagog Maria Holst Andersen:
 
Dramainspiration til minikonfirmanderne.

Besøg på Museet Holmen, der viser udstillingen ”Troens rejse” med den japanske kunstner Satao Watanabes billeder og Laila Westergaards skulpturer, der tænker kristendommens tradition og hverdagsliv sammen. 

Kunstner og billedkunstlærer Helle Binding: 
Billedkunst i formidlingen, didaktik og metode.

Kirkemusiker Martin L. Hornstrup: 
Salmer får krop og sjæl til at svinge 
 nye børnesalmer.

Organist Christine Toft Kristensen: 
Musikalsk sansegudstjeneste for minikonfirmander.

Sognepræst Maria Bech Tuominen: 
Tegn og bevægelse til liturgi og salmer i børnekonfirmandundervisningen.

Teologisk medarbejder ved Konfirmandcenteret Hanne Høgild: 
Inspiration til børnekonfirmandundervisning ”med krop” fra Konfirmandcenterets idébank. 

Lars Nymark Heilesen: 
1. Formidling med kroppen forrest. Teologisk forankret formidling af kirke og kristendom i alternative ”sprog”. 
2. 
Børns religiøse udvikling og dannelses betydning for formidlingen i børnekonfirmandundervisningen.
Dato:2. november - 6. november 2020
Kursusleder:Lektor Lars Nymark Heilesen
Målgruppe:Præster og Kirke- og kulturmedarbejdere
Pris:For andre end præster 4.920,00 kr.
Kursustype:Internatkurser
Kursussted:FUV Løgumkloster/Refugiet
Kursus-id:K. 86/20 - 2180
Ansøgningsfristen er udløbet