Uddybende kursusbeskrivelse:

Der er mange forskellige meninger om den traditionelle søndagsgudstjeneste. Er højmessen centrum for og klimaks i alt kirkeligt arbejde eller blot et ”tilbud” på linje med så meget andet? Skal den fornys eller ej? Skal den have det samme udtryk overalt, eller er der plads til liturgisk variation og frihed i de lokale sognekirker?

”Rør blot ikke ved min gamle jul”, synger vi i en af julens kendte sange, og samme holdning kommer også ofte til udtryk, når højmessen fra tid til anden bliver kritiseret for at være stiv, gammeldags og kedelig. Der er mange følelser knyttet til kirkens liturgier og traditioner, og overraskende nok viser det sig gerne at være de mindre kirkevante, som er de mest konservative. Når de endelig er i kirke, skal alt helst være, sådan som (man forestiller sig) det altid har været.

Luther beskrev liturgien som et par sko: når de er blevet gamle og slidte, skifter man dem ud. Men er højmessen gammel og slidt og moden til udskiftning? Skal gudstjenesten virkelig ”befries” fra den ordning, den har nu, sådan som teaterarrangementet ved Aarhus Domkirke i 2017 foreslog? Eller danner højmessen stadig en solid og værdig ramme for ordets forkyndelse og sakramenternes forvaltning i dag?

Alle disse spørgsmål og flere til vil blive rejst og forsøgt besvaret og belyst fra forskellige leder og kanter på dette kursus. Vi ser blandt andet nærmere på liturgiens udvikling, historisk og teologisk, undersøger alternative forslag til søndagsgudstjenestens form og indhold, beskæftiger os med forholdet mellem tradition og fornyelse og prædikenens rolle og mening i gudstjenesten. Derudover vil vi også løbende forholde os til teologiens kirkelige opgave og forpligtelse.