Uddybende kursusbeskrivelse:
Bliver alle mennesker frelst, eller har Gud i sinde at lade nogle (måske mange) af os gå endegyldigt fortabt? Hvis man ser på den mest udbredte og dominerende teologiske tradition i kirkens historie lyder svaret temmelig entydigt, at mange vil gå fortabt. Det gælder også for vores egen lutherske retning (jf. Confessio Augustana artikel 17). Man har været uenige om, hvorvidt fortabelsen indebar evig pine i helvede eller blot tilintetgørelse, og om den fortabte var forudbestemt til fortabelsen eller havde et frit valg, men at resultatet af Guds dom vil være en dobbelt udgang, har man siden middelalderen med enkelte undtagelser kunnet enes om. 

De seneste hundrede års eskatologiske forskning peger imidlertid på, at universalismen – læren om alles frelse – var en integreret del af kirkens første 4-5 hundrede år. Således er der for eksempel klare universalistiske tendenser i Paulus’ breve og en eksplicit lære om alles frelse hos en betydelig del af de græske kirkefædre herunder blandt andre Origenes og Gregor af Nyssa. Ligeledes har flere moderne teologer inspireret af Karl Barth argumenteret for et udvidet kristent håb, der inkluderer hele menneskeheden, og samtidig må man spørge, om vi i folkekirken med vores inkluderende dåbs- og medlemspraksis ikke de facto er blevet universalister?

På dette kursus skal vi beskæftige os eksegetisk og dogmatisk med den kristne eskatologi og i særlig grad undersøge de to positioner: dobbelt udgang over for frelsesuniversalismen. Ud over den grundlæggende dogmatiske og eksegetiske tilgang vil vi også gå i dybden med nogle centrale domstekster fra kirkeårets tekstrækker og se nærmere på den eskatologiske forkyndelse i salmebogen.