Uddybende kursusbeskrivelse:
I disse år udspiller der sig en livlig debat om folkekirkens lutherske bekendelse og arv. Debatten drejer sig blandt andet om, hvorvidt kirken fortsat skal forstås som en luthersk kirke, og i hvilket omfang den lutherske teologi skal præge folkekirkens liturgi og ritualer. For at kunne drøfte disse vigtige emner er det imidlertid afgørende først at reflektere over, hvad det overhovedet vil sige at være luthersk.
Det lader til, at mange i dag har en liberalteologisk holdning til, hvad det vil sige at være luthersk. Ifølge dette perspektiv består det særligt luthersk-protestantiske i princippet om evig protest og fornyelse, hvilket ofte bliver sammenfattet i sloganet: ecclesia semper reformanda. Dette perspektiv blev især fremført af Paul Tillich og i nyere tid med stor styrke af den sydtyske teologiprofessor, Jörg Lauster.
På dette kursus skal vi beskæftige os med det såkaldt ”protestantiske princip” og sætte det i forhold til andre forståelser af, hvad det vil sige at være luthersk. Vi vil også komme til at undersøge relaterede spørgsmål om konfessionalisme og økumenisk teologi, grænsen for forkyndelsesfriheden, Confessio Augustana og hovedanliggendet i Luthers teologi. Som sådan ønsker kurset at bidrage til en kvalificering af den igangværende diskussion om folkekirkens lutherske identitet, grænserne for den teologiske rummelighed og ønsket om liturgisk fornyelse.
Fhv. sognepræst, ph.d., Sanne Thøisen:
Evig protest – Jörg Lausters liberalteologiske position.
Professor (MSO), dr.theol., Peter Lodberg, Afd. f. teologi, Arts, AU:
Økumenisk teologi og folkekirkens lutherske bekendelse – hvordan hænger det sammen?
Supervisionskonsulent, forfatter og past.em. Hanne Pahuus:
Paul Tillich og det protestantiske princip.
Præst og forfatter Henrik Højlund:
Hvad vil det sige at være luthersk?
Professor (MSO), ph.d., Bo Kristian Holm, Afd. f. teologi, Arts, AU:
Luthers anliggende og kernen i protestantismen.
Lars Sandbeck:
1. Hvor går grænsen? Den konfessionelle binding og friheden til at tænke nyt.
2. Arvesynd, fordømmelse og evig pine. De udfordrende trosartikler i Confessio Augustana – hvad står der i dem, og hvordan kan vi læse dem i dag?